Det grå guld banker for alvor på kommunernes døre efter nytår, hvor hundredvis af langtidsledige i alderen 55 til 59 år kan kræve et velbetalt seniorjob.
Her bliver dagpengeperioden nemlig halveret fra fire til to år. Og det betyder, at antallet af seniorer, hvis dagpengeret udløber samtidig med at de opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn som 60-årige, eksploderer.
En prognose fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke) viser, at 250 ældre om måneden fra 1. januar opfylder kriterierne for at kunne forlange et job i kommunen til fuld løn og indhold efter kvalifikationer.
"Vores bud på, hvor mange seniorjob, kommunerne skal skaffe om måneden ligger på 200 til 250 om måneden. Det vil sige, at kommunerne pludselig skal oprette ligeså mange job om måneden, som der er seniorjob i dag," siger direktør Verner Sand Kirk fra AK-samvirke, der er organisation for 26 a-kasser.
I dag er der kun 250 ældre i hele landet, der er ansat i et seniorjob, viser et notat fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Det lave antal skyldes, at Danmark for få år siden havde en højkonjunktur med rekordlav ledighed - og dermed få langtidsledige ældre, der var så langt i deres ledighed, at de kunne forlange et seniorjob.
Men i landets 98 kommuner er man fuldt ud klar over, at antallet af seniorjobbere stiger markant efter nytår. Og her frygter man at blive tvunget til at fyre dygtige medarbejdere for at rydde pladser til de ældre langtidsledige.
"På mange arbejdspladser vil man kunne se, at der bliver fyret med den ene hånd og hyret seniorjobbere med den anden. Det er et meget uheldigt signal at sende til vores personale. Og det er skidt for at kunne løse en driftsopgave så godt som muligt, at man ikke har mulighed for at ansætte de bedste til jobbet," siger formand for KL's Løn og Personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K).
For få uger siden sendte han et brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), hvor han på kommunernes vegne beder om, at ordningen bliver genovervejet eller droppet helt.
"Vi er nødt til at gøre op med seniorjobordningen. Intentionerne har været gode nok, men den er indført før krisen, hvor der var job. Og nu er vi i en situation, hvor der er ledighed, og kommunerne fyrer. Der duer det altså ikke at have den her ordning," siger Michael Ziegler.
I Aalborg Kommune, hvor man i øjeblikket har omkring ti seniorjobbere, vil omkring det ti-dobbelte antal kunne kræve et seniorjob til næste år. Socialdirektør Preben Bucholt er forberedt på en situation, hvor omkring halvdelen vil gøre kravet gældende. Og selvom staten refunderer lønudgifterne, så koster seniorjobbene stadig kommunerne mange penge.
"Vi regner med, at oprettelsesudgifterne vil være omkring 25 - 30 procent oveni lønnen. Så hvis man tjener 30.000 kroner om måneden bliver kommunens udgift 7.500 til 9.000 kroner oven i," siger han.
Hos Socialdemokraterne erkender arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen, at køen af ældre med krav om seniorjob er en udfordring for kommunerne. Han kan dog ikke afsløre, om regeringen vil opfylde kommunernes ønske.
"Når KL henvender sig til ministeren, som de gør, så må vi jo kigge på det og se på, hvordan ordningen er, og om den skal laves om. Så vi tager det her alvorligt. Men det er for tidligt at sige, hvad der skal ske," siger han.
Seniorjobordningen vil formentlig komme på dagsorden i forbindelse med kontanthjælpsreformen senere på året. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren. Brevet fra Kommunernes Landsforening er indtil videre ubesvaret.