Omkring 23 ansatte på en af Nordsjællands ældste kroer skal ud at finde nyt arbejde.
Selskabet bag Asminderød Kro slap ikke nemlig ikke helskindet gennem den seneste fem måneder lange coronalukning, og er nu taget konkursbehandling, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Selskabet bag kroen tæt ved Fredensborg Slot har forsøgt med en redningsplan, som Gældsstyrelsen har nikket nej tak til.
Udover restauration omfattede driften også hotelvirksomhed med 27 værelser.
Ejerne gennem mere end syv år er skuffede over, at Gældsstyrelsen afviste redningsplanen. Gældstyrelsen er den største kreditor.
- Vores ordning kunne have sikret alle kreditorer 60 procent af gælden, som var på cirka 1,8 millioner kroner. Vi havde en faktisk en positiv drift i 2021 trods coronarestriktioner, siger den nu tidligere kroejer Niklas Burkal Nielsen til avisen og tilføjer:
- Jeg synes det er trist, at staten - eller deres advokater - ikke ønsker at lade os fortsætte virksomheden
Over for Frederiksborg Amts Avis giver konkursboets kurator udtryk for, at han ikke kan genkende Niklas Burkal Nielsens udlægning af sagen.
Asminderød Kro menes at have fået sin første bevilling af kongen i 1678. Oprindeligt var kroen et husmandssted under godset Krogerup.