Forskere har indfanget signaler fra en særlig type neutrinoer, der har en ekstremt høj energi, og som stammer fra vores egen galakse, Mælkevejen.
Det skriver Videnskab.dk.
Neutrinoer findes overalt og kaldes ofte "spøgelsespartikler". Din krop bliver konstant bombarderet med milliarder af de bittesmå, usynlige partikler, men du bemærker det aldrig, for ligesom et spøgelse går partiklerne lige igennem dig uden at efterlade sig spor.
Dermed er de også svære at opdage. Men på Sydpolen står en gigantisk detektor, kaldet IceCube, som er så følsom, at forskerne kan opsnappe signaler fra neutrinoer.
- Det er første gang, vi er i stand til at se høj-energi-neutrinoer fra vores egen galakse. Derfor er det et meget spændende resultat. Vi ser det som begyndelsen på et nyt forskningsfelt inden for galaktisk neutrino-astronomi, siger Markus Ahlers, som er redigerende forfatter til det nye studie og dermed blandt de 350 IceCube-forskere, som står bag den nye opdagelse.
Rundt omkring i universet kan neutrinoerne blive produceret af et væld af forskellige fænomener, og på den måde kan forskerne altså lære om disse fænomener ved at studere neutrinoerne.
Når det gælder neutrinoer med meget høj energi, er forskerne hidtil kun lykkedes med at opfange eksemplarer, som stammer fra kilder uden for vores egen galakse, Mælkevejen. Altså neutrinoer, som er blevet skabt langt, langt borte.
- Men man har haft en klar forventning om, at der også blev produceret høj-energi-neutrinoer inde i vores egen galakse. Derfor er det nye resultat forventet, men det er vigtigt at få bekræftet, at vores modeller er rigtige, siger Thomas Tram, som blandt andet forsker i neutrinoer ved Aarhus Universitet og ikke har været en del af det nye studie.
Forskernes modeller siger blandt andet, at en energirig stråling kaldet gammastråling kan blive produceret af de samme astrofysiske processer som højenergi-neutrinoer.
Nu mener forskerne altså, at de har fundet overbevisende spor efter ekstremt energirige neutrinoer, som produceres i Mælkevejen.
Thomas Tram påpeger dog, at der statistisk set er en meget lillebitte risiko for, at målingerne ikke holder vand – at det blot er et tilfældigt fund af signaler, som minder om, hvad vi ville forvente af de særlige neutrinoer.
Metoden, som forskerne udnytter til deres eksperiment, kræver ikke mindre end en hel kubikkilometer is på Sydpolen. Under isen har 5.000 kameraer siden 2007 summet løs og opfanget signaler fra alverdens neutrinoer.
- Når neutrinoerne vekselvirker med isen, bliver der udsendt et lille lysglimt, kendt som Cherenkovstråling. Det er det glimt, som kameraerne i isen kan opfange, forklarer Markus Ahlers.
Fundet af de nye signaler fra højenergi-neutrinoer fra Mælkevejen er blevet gjort ved at få kunstig intelligens – maskinlæring – til at søge efter signaler fra de særlige, men sjældne neutrinoer. Den kunstige intelligens har trawlet 10 års data og signaler fra omkring 60.000 neutrinoer igennem for at gøre det nye fund.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Iskolde neutrinoer holder på hemmelighederne
Er det muligt, at neutrinoer er hurtigere end lyset?