Fødevarestyrelsen oplyser mandag eftermiddag i en pressemeddelelse, at der er blevet konstateret risiko for skimmelvækst i et parti hyldeblomst-solbærdrik, der er solgt i Fakta-butikker.
Det drejer sig om produktet Coop 365 økologi Hyldeblomst-Solbærdrik. Drikken er solgt i halvliters flasker af glas med en 'bedste før'-dato den 8. maj 2019.
Der er konstatereret skimmelvækst i enkelte flasker med batch nummer 1296875. Det er virksomheder Pebas fra Ringkøbing, der tilbagekalder drikken, der på grund af skimmelvækst ikke er egnet som fødevare.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.?