Der er flere chancer for, at Danmark kan få del i en Oscar, når de gyldne statuetter uddeles natten til mandag dansk tid i Dolby Theatre i Los Angeles.
* Dan Laustsen er nomineret i kategorien bedste fotograf for sit arbejde på filmen "The Shape of Water". Filmen er i alt nomineret 13 gange.
* Den svenske film "The Square", der er dansk koproduceret og har dansk hovedrolle, birolle og klipper, og som har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut (DFI), er nomineret i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.
* Dokumentaren "De sidste mænd i Aleppo", der er en dansk hovedproduktion med støtte fra DFI, og som har dansk medinstruktør og producent, er nomineret i kategorien bedste dokumentar.
* "Strong Island", som er en amerikansk dokumentar, der er dansk koproduceret med støtte fra DFI, og som har flere danske kreative kræfter bag sig, er også nomineret for bedste dokumentar.
Kilde: Det Danske Filminstitut.
/ritzau/