En enlig mor med fem børn i bebyggelsen Høje Gladsaxe ved København har fået at vide, at hun og familien skal flytte, efter at hendes ældste søn er dømt for et voldeligt overfald på en anden dreng. Og hun og børnene kan ikke bare flytte ind i en af de andre blokke i Høje Gladsaxe, skriver Politiken onsdag.
Det har boligselskabet besluttet med støtte i nye regler, hvor Folketinget giver boligselskaberne mulighed for løbende at få opdaterede personoplysninger fra politiet om lejere, der er dømt for kriminalitet - regler som boligselskaberne har råbt på i årevis for at kunne sætte hårdere ind mod uromagere. Reglerne siger også, at boligselskaber i samme boligområde må give personoplysningerne videre til hinanden.
Jesper Loose Smith, der også er direktør for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe (ABG), understreger over for Politiken, at "det gør da ondt i vores boligsociale hjerte".
- Men vi har også de andre lejere at tænke på, og når der som her er tale om vold, er vi nødt til at gribe ind. Der bor jo også andre enlige mødre med børn i bebyggelsen, som er utrygge ved den vold, der er, siger Jesper Loose Smith til Politiken.
Efter hans opfattelse kan en flytning af en problemtynget familie på længere sigt være godt for børnene, fordi de måske kommer væk fra dårlige kammerater.
De nye regler bruges også i en anden aktuel sag i Høje Gladsaxe. Her har et andet af de fem boligselskaber givet hele fire familier 'betinget udsættelse' af deres lejligheder, efter at deres sønner har deltaget i et tyveri af materiel i bebyggelsen.
- Vi ønsker at statuere et eksempel og bruge de nye lovregler for at fremme trygheden. Vi håber på den lange bane, at flere beboere får fokus på, at det hænger sådan sammen, at man kan blive sat på gaden, hvis man groft overtræder reglerne, siger Jesper Loose Smith til Politiken. Han peger på, at familierne kan klage til Boligretten, og at sagens behandling vil udsætte udsættelsen.
Forhenværende formand for Socialrådgiverforeningen Bettina Post, der er chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, kalder boligselskabernes optrapning ved hjælp af de nye redskaber for "socialpolitisk hjælpeløst".
- Det er tydeligt, at man arbejder på at slippe af med familier, der måske kan være med til at trække et boligområde ind på ghettolisten. Men de skal jo bo et sted, og så vil andre få 'fornøjelsen'. Det er en ren muskeldemonstration, siger hun til Politiken.