Billedet af DJØF'eren, der med sine iskolde hænder plotter tal ind i sit store excelark, hvor menneskeliv gøres op i kroner og øre, lever ofte i bedste velgående, når socialpolitik er til debat.
Det er nemlig notorisk svært at sætte misbrugsbehandling, krisehjælp eller andre indsatser ind i et regneark, uden at det ender med at ligne et gedigent minus ud for nationaløkonomien.
Og det sker, selvom man reelt godt ved, at det ikke er sådan i virkeligheden, siger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.
- I dag er hele den offentlige sektor med regnemodelsøjne ren dødvægt. Og det er den jo ikke. Det ved vi godt. Det at investere i mennesker er jo enormt meningsfyldt både for menneskerne selv og for økonomien, siger hun til Avisen.dk.
Men det er der råd for nu og det endda fra uventet kant - nemlig fra netop et regneark. VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har til Socialstyrelsen udviklet en beregningsmodel for sociale indsatser ved navn SØM.
I korte træk giver regnemodellen mulighed for, at kommuner, stat og regioner kan se de langsigtede afkast ved en social indsats. Det betyder eksempelvis, at en misbrugsindsats ikke blot figurerer som en udgift i form af behandling, men også viser de økonomiske gevinster over tid i form af eksempelvis mindre udbetaling af overførselsindkomst, mindre udgifter til sygehusbehandling og så videre.
Afslører myter og politikere
Den nye regnemodel blev diskuteret hos VIVE blandt politikere, kommunale ledere og fagpersonale på Folkemødet på Bornholm. Direktør for VIVE, Mickael Beck, beskriver SØM som et dialogværktøj, og der var bred enighed om, at så længe modellen ikke misbruges til at proppe menneskeliv ind i en kynisk økonomisk kalkyle, er det et kvantespring på socialområdet.
Debattør og uddannet økonom, Lisbeth Zornig Andersen, påpeger dog også, at den nye regnemodel kan udstille politikere, der ikke har hjertet på rette sted.
- Politikernes menneskesyn bliver mere transparent af SØM. Nu er man nødt til at erkende, at man er et dumt svin, der hellere vil prioritere middelklassens ve og vel end hjælpe hjemløse, siger Lisbeth Zornig Andersen, der er stifter af Huset Zornig og tidligere formand for Børnerådet.
Den nye socialøkonomiske investeringsmodel (SØM) består ifølge VIVE af to dele.
En beregningsramme, som giver en samlet opgørelse over de økonomiske nettogevinster, baseret på de tal og antagelser, brugeren indtaster. Hvad er de direkte omkostninger ved indsatsen, hvilken effekt forventes indsatsen at have for borgeren, og hvad er de økonomiske konsekvenser for det offentlige. Man kan eksempelvis indregne ændringer i udgifter til overførselsindkomst, sundhedsydelser, sociale foranstaltninger og så videre. Desuden kan man lave en række analyser, der afklarer, hvor solidt et resultat man kan forvente at få ud af sine beregninger.
En vidensdatabase: Indeholder viden og estimater om effekter, priser og konsekvenser for udvalgte målgrupper, som kan bruges som inspiration og input til beregningen i SØMs beregningsramme. Effekterne i databasen bygger på viden fra en lang række undersøgelser af effekter af indsatser både fra Danmark og udlandet. I den første udgave af SØM er der i alt 425 estimater af effekter. Estimaterne på de økonomiske konsekvenser rummer blandt andet et bud på, hvornår den økonomiske konsekvens indtræffer, og hvor længe den varer.
Kilde: VIVE
UDVID 
Og det er ifølge formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, velkomment på et område, hvor politikere ofte skærer ned under påskud af, at man ikke aner, hvad der virker.
- Det er en urimelig myte på socialområdet, at man ikke ved, hvilke indsatser der virker. Og det er en myte, som mange politikere har haft en interesse i at holde liv i, for det giver en årsagsforklaring om, at man skærer ned på området gang på gang, siger hun.
Pas på dem der giver minus
Direktøren for sociale forhold i Aarhus Kommune, Erik Kastrup Hansen, hilser ligeledes den nye regnemodel velkommen, men kommer dog med en advarsel. For selvom man nu kan udregne omkostninger ved sociale indsatser flere år ud i fremtiden, vil der stadig stå minusser ud for visse befolkningsgrupper.
- Jeg er begejstret for, at vi får et redskab, som hjælper os til det, som ofte er udfordringen: Nemlig at vi tænker for kortsigtet og usammenhængende. Men jeg vil sige, at vi er en smule skeptiske over for, at det er det endegyldige svar, siger han og understreger, at det ikke må ske:
- Jeg er hooked på velfærdssamfundet. Det er grundlæggende, at vi har et ansvar for hinanden, og derfor skal vi også passe på med at gøre liv op i kroner og øre. Vi skal ikke til at slå op i bogen, for så at sige at der har vi en, som vi ikke vil investere i. For i velfærdssamfundet har vi et moralsk ansvar, siger direktøren fra Aarhus til klapsalver fra hele teltet.
Vi skal ikke prissætte
Direktør for VIVE, Mickael Beck, understreger, at SØM ikke kan udregne omkostninger for enkeltpersoner, men udelukkende for indsatser målrettet større grupper. Derudover forklarer han, at SØM ikke skal diktere, men udelukkende gøre diskussioner om socialområdet meningsfulde.
- Vi har ikke alene et social- og sundhedsvæsen, fordi det kan betale sig. Det her betyder blot, at vi kan vurdere prisen mere langsigtet på nogle indsatser. Det er ikke, fordi vi skal til at prissætte socialindsatser, men det er meget rart at vide, hvad omkostningerne er ude i fremtiden, for så ved man, hvad man har med at gøre, siger han.
Budskabet mødes positivt af Pernille Rosenkratz-Theil:
- SØM giver mange flere nuancer, da den også tager perspektiverne med om, hvad en indsats kommer til at koste over en længere periode. Og det er meget kærkomment, når vi sidder og træffer de politiske beslutninger, siger S-ordføreren.
Den nye socialøkonomiske investeringsmodel (SØM) består ifølge VIVE af to dele.
En beregningsramme, som giver en samlet opgørelse over de økonomiske nettogevinster, baseret på de tal og antagelser, brugeren indtaster. Hvad er de direkte omkostninger ved indsatsen, hvilken effekt forventes indsatsen at have for borgeren, og hvad er de økonomiske konsekvenser for det offentlige. Man kan eksempelvis indregne ændringer i udgifter til overførselsindkomst, sundhedsydelser, sociale foranstaltninger og så videre. Desuden kan man lave en række analyser, der afklarer, hvor solidt et resultat man kan forvente at få ud af sine beregninger.
En vidensdatabase: Indeholder viden og estimater om effekter, priser og konsekvenser for udvalgte målgrupper, som kan bruges som inspiration og input til beregningen i SØMs beregningsramme. Effekterne i databasen bygger på viden fra en lang række undersøgelser af effekter af indsatser både fra Danmark og udlandet. I den første udgave af SØM er der i alt 425 estimater af effekter. Estimaterne på de økonomiske konsekvenser rummer blandt andet et bud på, hvornår den økonomiske konsekvens indtræffer, og hvor længe den varer.
Kilde: VIVE