Og årets vinder er.... BMW! Det har ikke lydt før til kåringen af Danmarks største bilkåring Årets Bil. Men det skete ikke desto mindre i aften ude hos det imponerende bilmuseum Haaning Collection i Bagsværd, som dannede rammen om den årlige kåring af Årets Bil.
MKD, Motorjournalisternes Klub Danmark, som Avisen.dk er en del af og har været med til at kåre Årets Bil kunne overrække den fornemme pris til BMW Danmark. Det var ikke en kneben sejr. Tværtimod.
BMW i5 fik 144 point, og bil nummer to, en VW ID.7. fik 101 point.
Herefter var rækkefølgen i Årets Bil 2024:
Xpeng G9: 95 point
BYD Dolphin: 74 point
Kia EV9: 65 point
Hyundai Kona: 61 point
Toyota Prius: 60 point.
Jurymedlemmerne som havde givet maksimum-point til BMW i5 begrundede sit valg med, at "køreglæden var i førersædet (!) her", og det var "en bil man gerne tog en ekstra runde i" og "sjældent at en elektrisk bil, er så velkørende".
BMW i5 er ikke et slagtilbud, men prisen på under 600.000 kr. for så velkørende og stor en BMW er stadig spiselig.
Årets Bil 1969 var den første kåring, og her blev det Ford Capri, som løb med sejren. BMW har aldrig vundet før trods mange gode og folkelige biler såsom deres 2002-serie i 1970'erne og 3- og 5-serien sidenhen. Men i aften skete det altså.
Foto: Lars Krogsgaard
Foto: Lars Krogsgaard