Vi kender alle historien om jomfru Maria, Helligånden og Jesus - og nu har verden set endnu en jomfrufødsel.
Det er hunkrokodillen Coquita, som havde gået alene i en zoo i Costa Rica i 16 år, da hun pludselig på forunderlig vis lagde befrugtede æg.
Krokodillen lagde æggene i 2018, og selv om der ikke var en chance for at en hankrokodille var kommet forbi, udviklede et af æggene sig til en fuldt udviklet krokodille.
Da hun havde lagt 14 æg lyste dyrepasserne på dem og besluttede sig for at tage syv af æggene til siden og ruge dem ud under en varmelampe. Det resulterede i et æg med et fuldt udviklet krokodille foster.
Forskerne, som siden har undersøgt æggene, mener det er håndfast bevis på den første jomfrufødsel hos en krokodille.
Jomfrufødsler er ikke helt lige så unormalt i dyreverden, som blandt mennesker. Det er tidligere blevet set at dyr som duer, slager, skildpadder og endda hajer har reproduceret sig selv uden en han.
Den fuldtudviklede krokodillebaby nåede aldrig at udklække og blev derfor erklæret dødfødt. Siden er den blevet undersøgt af forskellige eksperter. Den har blandt andet været igennem en DNA-undersøgelse, som beviste, at den havde 99,9% samme DNA som moren.
Det er netop det, der er eksperternes bevis på jomfrufødslen.
I langt de fleste tilfælde, hvor et dyr har reproduceret alene, har det været dyr i fangeskab, og ungerne bliver typisk født svage eller med sygdomme som følge af indavlen.
Ifølge CNN mener forskerne, at krokodillen, skildpadder og fugle muligvis har "arvet" evnen til at reproducere på egen hånd fra deres uddøde forfædre dinosaurerne. Men uden DNA fra dinosaurerne, kan forskerne ikke bevise denne teori.