Hver tredje kvinde i verden er eller har været udsat for voldtægt eller anden fysisk mishandling. Oplysningerne stammer fra en ny WHO-analyse, der også viser, at volden i 80 procent af tilfældene begås af en partner eller ægtefælle.
Rapporten udfærdiget i samarbejde med the London School of Hygiene & Tropical Medicine og the South African Medical Research Council er den første globale analyse nogensinde af vold imod kvinder.
Der er tale om et sundhedsproblem af epidemisk format, oplyser FNs verdenssundshedsorganisation, WHO. Tolerance for vold i hjemmet bør ophøre, hedder det.
Da WHO ikke selv kan gribe direkte ind, udgiver organisationen retningsliniser, der skal hjælpe medlemslande med at gøre noget mod volden. Opfordringen er blandt andet at rette opmærksomhed på de sociale og kulturelle værdier bag.
Gyser
Undersøgelserne viser, at 38 procent af alle kvinder, der blev dræbt, kom af dage i hænderne på deres intime partnere. Endnu flere kvinder, udsatte for vold af nærtstående, har fået fysiske men heraf.
Partnervold er et større sundhedsproblem, idet de ramte kvinder dobbelt så ofte som andre får depressioner. På samme måde bliver de lettere misbrugere af alkohol. Ydermere er offergruppen langt mere udsat for smitte med kønssygdomme.
Seksuel vold er en stor faktor bag uønskede graviditer og efterfølgende aborteringer. Igen er voldsofre dobbelt så store modtagere af aborter som ikke-ofre. Og endelig får disse kvinder, når de føder, oftere babyer med lav fødselsvægt.
Kvinder, der bliver mishandlet af fremmede, ender endnu oftere i misbrug af alkohol, anspændthed og depressioner.
Skjult
Kvinder verden over skammer sig over at være ofre for vold og i særdeleshed seksuel vold. I adskillige lande anses et voldtægtsoffer for at være den skyldige og kan blive grusomt straffet, udover at blive forstødt af familie og forsøgere.
Der findes få gode systemer til monitorering af vold imod kvinder. Alligevel har forskerne konstateret, at 7,2 procent af alle kvinder i verden faktisk har anmeldt sex-vold fra ikke-partnere.
Indsatsen
WHOs indleder systematisk samarbejde med sundhedsministerier i en række lande i Sydøstasien, hvor voldsproblemerne er udtalte. Indsatsen bliver nødvendigvis bred, idet alt fra sundhedspersonaler til ofre skal have viden og bistand.
Det er så langt fra en selvfølge for ansatte i sundhedssektorerne at spørge til mulig vold og vide, hvad de kan gøre for et offer. Et basalt krav er private samtaler og fortrolighed. Og så er der løsninger med beskyttelse af kvinderne samt både fysisk og mentale tilbud om hjælp.