Ved halv syv-tiden fredag aften udbrød der brand på en gård på Bredstedvej ved Grenaa.
Østjyllands Politi modtog meldingen klokken 18.41, og kunne fortælle at gården er ubeboet.
I et voldsomt inferno af flammer brændte dele af gården helt ned, inden brandvæsnet fik slukket branden.
Vagtchef ved Østjyllands Politi, Peter Tholstrup, oplyser til Newsbreak.dk, at der er ingen personer tilmeldt adressen.
To fængslet for brande i Grenaa
Grenå-området har været hærget af en række brande gennem et stykke tid.
Men nu to mænd på 19 og 23 år blevet varetægtsfængslet i fire uger. De er blandt andet sigtet for tre brandstiftelser begået i april.
Der er ifølge Randers Amtsavis flere mistænkte i sagen.
Ifølge Østjyllands Politi skulle de to fængslede natten til den 16. april have sat ild til et kolonihavehus på Søndermølle Havevej i Grenaa.
Kolonihavehuset udbrændte totalt. Ingen personer kom til skade ved branden.
Den 24. april forsøgte de ifølge anklagen, at antænde en brand på en ejendom på Ringsøvej ved Ryomgård.
Og den 29. april midt på aftenen gik det ud over en campingvogn på en mark i Hessel nær Grenaa. Campingvognen udbrænde helt.
Den 19-årige har erklæret sig skyldig, mens den 23-årig har erkendt at have medvirket til alle tre brandstiftelser.
Der er flere personer mistænkt for enten medvirken eller for at have viden i sagen.
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)