Man hører af og til om det. Kryb fra bananplantagerne i Sydamerika overlever en tur over Atlanten og jager en skræk i livet på europæere, som køber sig nogle bananer i supermarkedet.
Og forleden skete det igen i TESCO i Hampshire i England, hvor en kvik medarbejder filmede den store edderkop med sin telefon. Det menes at være verdens farligste og mest giftige, en Brasiliansk vandreedderkop. Det skriver The Sun.
Supermarkedet har endnu ikke bekræftet hændelsen, men en talsmand fortæller avisen, at de har indledt en undersøgelse. Kunderne vil nok heller have at vide, om den gigantiske edderkop stadig er løs eller indfanget.
Se videoen her.
Foto: NatureDigest
Fakta om Brasiliansk vandreedderkop
Den kan blive op til 15 cm. i diameter og er den eneste kendte edderkop, som har så stærkt et bid, at den kan bide gennem menneskehud. Og det er ikke godt, da det på samme tid er den farligste edderkop, som findes.
Den er også aggressiv af natur, og den jager ved at afsøge skovbunden over store områder – deraf navnet – hvor andre edderkopper som regel ligger på lur eller indfanger byttet i deres væv. Den blev først opdaget i Brasilien, men findes i store dele af Sydamerika, hvor den udgør en stor trussel for mennesker, da den ofte holder til i beboede områder og gemmer sig i sko, tøj og andre steder, hvor den tit kommer i kontakt med mennesker og bider, når den føler sig truet.
Det er dog sjældent, at voksne mennesker dør, men børn og ældre har desværre ofte måtte lide døden efter et bid fra edderkoppen. Det kommer også an på, hvor meget gift den afgiver ved bidet. Mange gange er det kun lidt, og så overlever børn såvel som voksne, men giften er under alle omstændigheder noget af det mest smertefulde, man kan opleve.
Den har seks øjne, hvor de to er meget store.
Den bliver også kaldt for Bananedderkoppen, men dens føde består ikke af de gule frugter, men af firben, mus, insekter etc.
Fun fact:
Selv om det bestemt ikke er spor sjovt at blive bidt af en sådan krabat, og man skal søge læge omgående, så har dens bid ofte den bivirkning på mænd, at de kan få erektion i flere timer efterfølgende.