Kontanthjælpen er blevet samfundets skraldespand. Mens antallet af førtidspensionister, efterlønnere og dagpengemodtagere er faldet siden 2005, er antallet af danskere på kontanthjælp eksploderet.
Det viser et notat fra tænketanken Cervea, skriver Ugebrevet A4.
- Kontanthjælpen er blevet samfundets skraldespand. Det ville gøre tingene meget lettere, hvis vi kunne nå til den fælles erkendelse. For så kunne vi begynde at gøre det, der er så stort et behov for, nemlig at sortere i affaldet, siger Frank Skov, analysechef i centrum-venstre-tænketanken, Cervea, til Ugebrevet A4.
Regeringens begrundelse for at indføre kontanthjælpsloftet var blandt andet, at et øget antal modtagere må betyde, at ordningen var for attraktiv. Men det er et fordrejet argument, lyder kritikken fra Cervea, en forsker i velfærd - og Socialrådgiverforeningens formand, Majbrit Berlau:
Hun deler oplevelsen af, at kontanthjælpen i voksende grad kommer til at fungere som en skraldespand på det sociale område.
- De, der ikke kan komme ind i andre ordninger, havner på kontanthjælp. Det er en endestation, hvor folk bliver længere og længere. Ikke fordi, der ikke er en omsætning og nogle jobåbninger på arbejdsmarkedet, men fordi de her folk slås med andre problemer, siger hun til Ugebrevet A4.
Ifølge analysen er antallet af kontanthjælpsmodtagere fra 2005 til 2015 vokset fra 125.000 til 150.000 borgere. Men samtidig er antallet af førtidspensionister faldet med næsten 30.000 til 121.000, dagpengemodtagere med 63.000 til 87.000 og efterlønnere fra 164.000 til 82.000.
Faldene kan ikke forklares med, at der er kommet flere i beskæftigelse i perioden. Den såkaldte beskæftigelsesfrekvens, der angiver hvor stor den andel af arbejdsstyrken, der er i arbejde - er nemlig faldet fra 73 i 2005 til 69 procent i 2013.
Anders Bruun Jonassen, ph.d. og forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener, at det er et fordrejet billede, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) tegner, når han taler om en eksplosiv vækst i antallet af kontanthjælpsmodtagere.
- Man har lavet reformer af dagpengesystemet, sygedagpengereform og førtidspensionen, som alle bidrager til at øge antallet af kontanthjælpsmodtagere. Det samlede billede er, at antallet af folk på overførsel har været faldende siden krisen. Den store nedgang i antallet af personer på efterløn er en stor del af forklaringen på den udvikling. Men selv om man holder både efterlønnere og personer på SU ude af billedet, er antallet af personer på overførsel stadig faldende, fastslår forskeren over for Ugebrevet A4.
Det piner imidlertid beskæftigelsesministeren, at der samtidig med væksten i antallet af kontanthjælpsmodtagere har været jobåbninger på det danske arbejdsmarked, som i stedet er kommet udlændinge til gode.
- I den periode, vi taler om, har vi haft en kontinuerlig stigning i antallet af ledige job i Danmark, der for størstedelens vedkommende er blevet besat med medarbejdere, som kommer fra Malmø, fra Polen og fra Litauen, samtidig med at vi har set denne stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. En fuldstændig uholdbar udvikling, som enhver regering har pligt til at reagere overfor, og det er det, vi har gjort nu. Så jobbene er der i Danmark, lød Jørn Neergaard Larsens begrundelse for kontanthjælpsloftet i et interview med Ugebrevet A4.