Mandag middag indviede kronprinsesse Mary det rød-hvide livreddertårn på Tversted Strand i Nordjylland.
Det skete som som protektor for Dansk Svømmeunion.

Ved ankomsten fik hun overrakt en fin buket blomster af en stolt pige.


Selve indvielsen skete med en spand havvand, der med god kraft blev kastet mod tårnet, der bemandes af Trygfondens livreddere.
Livredderne, der er at finde på flere af Danmarks strande, gav efter indvielsen en demonstration af forskellige former for livredning.

Det lunefulde sommervejr blev dog for koldt for Mary, der undervejs måtte trække en poncho over sin jakke.

