Sådan blev sag om voldstrusler tiet ihjel
Tre ansatte klagede over voldstrusler og chikane fra en kollega. Ledelsen gjorde klagerne til problemet.
Eline Svendsen
Avisen.dk har indsigt i en række sms'er, mails og referater fra tjenstlige samtaler, der dokumenterer sagen om de tre ansattes klage over en kollegas voldstrusler og ledelsens håndtering af den.
Tre ansatte, Peter Møller, 'Elana' og 'Mohamed', henvender sig midt i
maj 2012 til afdelingens nyvalgte medtillidsrepræsentant, Carsten
Kofoed, fordi de føler sig chikaneret og udsat for voldstrusler af en
kollega, 'Yusuf'. Screendump
'Elana' fortæller, at hun har prøvet at tale med både afdelingens mangeårige tillidsmand, fællestillidsrepræsentanten og nærmeste leder om problemerne, men føler, at de ikke tager hende seriøst, og at de forsvarer 'Yusuf'. Det er hun skuffet over. Privatfoto
Carsten Kofoed beder de tre skrive deres klager ned og sende dem i en mail til ham. Han hjælper dem med at formulere klagen på skrift, eftersom de tre er mindre stærke i skriftlig dansk. Screendump
Klagen går blandt andet på, at 'Yusuf' har truet med bank efter arbejde, optrådt truende og kommet med vulgære ytringer mod de tre. Screendump
Af en mailkorrespondence fremgår, at 'Elana' er meget frustreret og ønsker at klage over 'Yusuf', men samtidig er bange for konsekvenserne. Screendump
Dagen efter, at klagen er afleveret, giver 'Elana' i en sms-udveksling med Carsten Kofoed udtryk for, at hun er bange for, at nogen vil forsøge at knække hende og få hende til at trække klagen tilbage. Privatfoto - sms fra 23. maj 2012
Se næste billeder