Så meget skal danske Aldi-ansatte finde sig i
Se de groteske eksempler.
Jakob Krarup Bjerregaard
Søren Elkrog Friis
Én anklager Aldi for at være skyld i, at hendes finger frøs af. Andre blev udsat for ærlighedsforsøg med 'tabte' pengesedler. Butikschefen kan sendes til alle 250 butikker. De skal arbejde meget - til gengæld til en lav løn. Endelig må de ikke lave noget som helst aktivt i deres ferier.
Velkommen i Aldi.
Det fremgår også af butikslederens kontrakt, at den ugentlige arbejdstid er 45 timer. Og:
”Aldi forventer, at Filiallederen til enhver tid er rede til at udføre arbejde også uden for den normale ugentlige arbejdstid.” Foto: Polfoto
"Feriens formål er rekreation og opbygning af Filiallederens arbejdskraft. Under ferien må Filiallederen derfor ikke udøve nogen erhvervsaktiviteter i strid med dette formål." Med denne formulering sikrer Aldi sig, at deres butikschefer ikke klatter kræfterne væk i deres ferie. Foto: Colourbox
Der følger ikke nogen økonomisk godtgørelse med de barske arbejdsforhold. Butikassistenten lønnes med 16.000 kroner om måneden, mens souschefen scorer 21.000 om måneden. Foto: Colourbox
Alene gennem byen med 100.000 kroner i håndtasken, handskerummet eller på bagagebæreren. Det er hverdag for kassedamer m/k i discountkæden Aldi.De fleste andre supermarkeder lader professionelle firmaer løbe risikoen, men i Aldi må de ansatte selv bringe omsætningen i banken. Foto: Polfoto
Sikkerheden er så ringe, at selv kriminelle ved det. En knivrøver har i retten forklaret, hvorfor han valgte netop Aldi som mål for sit røveri: "Fordi Aldi har en elendig sikkerhed. Der er ingenting. De har ikke engang videoovervågning. Det er det letteste i verden, og det ved alle." Foto: Arkivfoto fra Polfoto
Det kan koste dig jobbet, hvis du er i kontakt med fagforeningen. Det er endnu værre at tale med pressen. Og når Arbejdstilsynet dukker op, er det strengt forbudt at tale med deres kontrollanter under fire øjne. Discountkæden Aldi gør sig store anstrengelser for at forhindre ansatte i at fortælle sandheden om deres arbejdsforhold, fortæller flere ansatte til Avisen.dk. Foto: Søren Berg/HK Handel
Se næste billeder