En grundig støvsugning udløser en uge udstrakt i sengen med stærke rygsmerter. Selv om Vibeke Christiansen forsøger at holde igen med de fysiske anstrengelser, sker det fire eller fem gange om året.

Sådan har det været, siden hun fik en akut rygskade, mens hun arbejdede i erhvervssupermarkedet Dagrofa i 2004.

Vibeke bøjede sig ind over en lav indkøbsvogn for at scanne en 10-liters dunk med fritureolie. Da hun løfter dunken, mærker hun et knæk - efterfulgt af en jagende smerte i højre side af ryggen.

Vibeke skreg. To kolleger kom hende til undsætning, og lagde en pose frosne ærter over den hævelse på størrelse med en tennisbold, der hurtigt udviklede sig.

Hun tog direkte på skadestuen, og anmeldte kort efter skaden som en arbejdsulykke til Arbejdsskadestyrelsen.

Vibeke gjorde alt det, man skal gøre, hvis man kommer til skade med ryggen, vurderer hendes fagforening Krifa. Alligevel endte hun blandt den tredjedel, der ikke får anerkendt deres rygskade som en arbejdsulykke.

Alm. Brand kom på tværs

Arbejdsskadestyrelsen havde ellers anerkendt Vibekes rygskade. Men den afgørelse var forsikringsselskabet Alm. Brand ikke enig i, så de sendte sagen videre i Ankestyrelsen.

Her fik forsikringsselskabet medhold. Vibeke trak sagen videre i byretten. Her kulminerede sagen først i september i år, da retten i Helsingør fastslog, at det ikke kan bevises, at Vibekes rygskade er en direkte konsekvens af det uheldige løft hos Dagrofa i 2004.

Dermed slipper forsikringsselskabet Alm. Brand for at betale erstatning til Vibeke, der blev fyret fra Dagrofa kort efter ulykken på grund af rygskaden.

"Der er noget galt med systemet, når man kan gå rask på arbejde, og komme syg hjem, men ikke er berettiget til erstatning," siger Vibeke, der i dag arbejder i fleksjob på en grillbar i Hornbæk.

Ødelagt ryg kan ikke bevises

Halvdelen af de arbejdsulykker, der ikke bliver anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen, skyldes såkaldt "manglende medicinsk årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en skade".

Det er også tilfældet i Vibekes sag. Selv om ulykken utvivlsomt indtraf i arbejdstiden, og hun utvivlsomt har en ødelagt ryg, kan det ikke bevises, at de to ting hænger sammen.

Overlæge og ph.d. Karsten Asmussen er en af de speciallæger, der har undersøgt Vibeke. Han konkluderer ifølge retsdokumenterne, at rygskaden "sandsynligt, men ikke beviseligt" var en følge af uheldet.

Retslægerådets ord er lov

Men når en arbejdsskadesag ender i retten, bliver Retslægerådet indblandet. Og her var specialisternes vurdering nogenlunde omvendt.

Ud fra en gennemgang af sagens dokumenter kan Retslægerådet ikke afvise, at Vibekes rygskade er en følge af det forkerte løft. Til gengæld finder de det "ikke sandsynligt", at belastningen på ryggen ved løft af en ti-liters dunk kan udløse en rygskade som Vibekes.

Dermed var sagen afgjort. På trods af vidneforklaringer og andre specialistudtalelser er Retslægerådets vurdering i langt de fleste tilfælde styrende for rettens afgørelse.

Vibeke selv mener, at Retslægerådets vurdering strider mod Arbejdstilsynets retningslinjer for, hvilke belastninger, der kan føre til rygskader.

Heraf fremgår det blandt andet, at uventede belastninger kan opstå ved løft af byrder med ukendt vægt, eller på grund af dårligt fodfæste under løftet.

"De tænker kun i kilo og teori, men tager ikke hensyn til, at jeg stod bøjet skævt henover en vogn og lavede et akavet løft," siger hun, og fortsætter:

"Faktum er, at jeg har skadet min ryg, mens jeg passede mit arbejde, og at det påvirker min arbejdsevne og livskvalitet. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at jeg ikke kan blive kompenseret for det."