Lærerrefom og lockout. Det var to ord folkeskoleelever Danmark over lærte betydningen af i foråret. Og noget tyder på, at de for lov at huske dem lidt endnu.
Lærerkonflikten sluttede ikke, da regeringen indgreb med lockouten i foråret. Konflikten lurer på lærerværelser landet over. Det skriver Berlingske.
I august efter sommerferien skal den nye folkeskole åbne, og kommuner og skoleledere tilrettelægger i øjeblikket rammerne.
Det kan dog blive svært at få lærerne til at arbejde så fleksibelt som planlagt.
”Jeg kalder det en arbejd-efter-reglerne-aktion, hvor man arbejder efter den mest rigide tolkning af reglerne, man overhovedet kan finde, for at gøre det helt umuligt at få skolen til at fungere ordentligt. Lærerforeningen har valgt en dum strategi i forhold til skolens udvikling. Skolen er ikke en industriarbejdsplads,” fortæller Skolelederforeningens formand, Anders Balle, til Berlingske.
Skoleledere ønsker, at lærerne er mere til stede på skolen. Men de håber også på at bevare en fleksibel arbejdsplads. Det skal fortsat være muligt at arbejde hjemme, og at samarbejde med forældre efter kl. 16, hvor arbejdsdagen slutter.
”Vi har ledelsesretten i folkeskolen, og vi har det synspunkt, at lærerne som udgangspunkt bør være til stede på deres arbejdsplads. Men det er meget naturligt, at leder og medarbejder aftaler sig frem til det, der giver bedst mening. ” siger borgmester Michael Ziegler (K), KLs forhandler i lærerkonflikten.
Danmarks Lærerforening er nu gået i gang med at lave en app, kan hjælpe lærere med at registrere og beregne hjemmearbejde, så de ikke arbejder for meget.
”Lærerne er meget nøjeregnende med, at de ikke kommer til at gøre mere, end de får betaling for. Holdningen er, at man kun laver det, man bliver bedt om og ikke byder aktivt ind med idéer. Det er en bombe under folkeskolen og hele reformprocessen,” siger Keld Grinder Hansen, der er tidligere leder af Dansk Skolemuseum til Berlingske.