Lars Løkke Rasmussen spåede alle 17 år på folkepension både nu og i fremtiden, da han præsenterede regerings forslag til ny folkepensionsalder og afskaffelsen af efterlønnen.
Men hvis man ser på, hvor mange års otium, man faktisk har mulighed for at få i dag og sammenligner med fremtiden, så bliver der færre år at smide stængerne op i - i sær hvis regeringens forslag bliver til virkelighed.
Avisen.dk har sammenlignet velfærdsaftalen fra 2006 og regeringens nye udspil med Danmarks Statistiks nyeste forudsigelse af, hvor mange år en 60-årig dansker kan se frem til at leve.
Tallene er delt op i mænd og kvinder, da der i 1-2 års forskel på kønnenes levealder.
Især hvis du er mand, er det om at få pakket kufferten og gravet haven, hvis du vil nå at udleve alle dine drømme for din alderdom.
I fremtiden får du nemlig omkring seks års mindre otium, hvis regeringen forslag går igennem. 22 år nu og omkring 14 år, hvis du er født fra 1970 og frem.
Også bedstemødre får færre år til deres strikkeprojekter.
De kvinder, der i år fylder 60, får i snit 25 års pensionisttilværelse, hvis de går på efterløn som 60-årige.
Kvinder født i 1970 og fremefter må derimod se at lære at strikke noget hurtigere, for deres tid på pension skrumper til omkring 16 år.
Beregningen bygger på, at du vælger efterløn eller pension, så tidligt, du har mulig for det.
Se her, hvor mange års liv otium, du får:
