Studenterhuer er ikke længere et særsyn i landets mest udsatte boligområder, skriver Politiken.
Det skyldes især, at andelen af ghettoernes unge mænd med indvandrerbaggrund, der har fået en gymnasial uddannelse, er steget fra 12 procent i 2008 til 30 procent sidste år.
Også indvandrerpigerne i de udsatte områder, der figurerer på regeringens ghettoliste, går efter studenterhuen. De er gået fra 23 til 45 procent med en gennemført gymnasial uddannelse.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som organisationen Danmarks Almene Boliger (BL) har regnet på.
Flere studenter fra landets ghettoer giver grund til begejstring, siger Vibeke Jacobsen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
- Det betyder rigtig meget at få en uddannelse, både for de unge selv og for de områder, de bor i. Det kan få flere i arbejde og giver nogle ressourcestærke mennesker i området, der kan agere rollemodeller for de yngre, som også kan blive inspireret til at tage en uddannelse, siger Vibeke Jacobsen til Politiken.
Udviklingen blandt unge med indvandrerbaggrund modsvares ikke af den samlede stigning i antallet af studenter. Her viser tallene, at antallet af studenter i hele Danmark er steget fra 45 til 55 procent fra 2008 til 2015.
Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der beskæftiger sig med uddannelsesstatistik, ser også udviklingen som positiv.
Men hun minder samtidig om, at de unge også skal tage skridtet mod en videregående uddannelse, hvis det for alvor skal give en vej ud på arbejdsmarkedet.
- De her huer fylder enormt meget. Men det er vigtigt at huske, at når de har fået den på hovedet, har de stadig mindst to års uddannelse foran sig, for at det for alvor giver noget. En studentereksamen kan ikke stå alene, siger hun til Politiken.
/ritzau/