Efter ti år som lærer på en folkeskole i Helsingør tog Katja Gottlieb tidligere i juni en stor beslutning.
Hun sagde sit job som lærer op, fordi hun var bange for i sidste ende at blive syg af det.
Det skriver Fagbladet Folkeskolen.
Det var en vemodig beslutning, der var kommet snigende efter folkeskolereformen. Den betød, at Katja Gottlieb ligesom mange andre lærere ikke kunne få tiden til at slå til. Hun måtte udføre "brandslukningsarbejde" i stedet for at kunne gøre sit arbejde ordentligt. Blandt andet måtte hun bruge sin forberedelsestid, når klassens teenagere kom til hende med problemer.
Da hun endnu en gang vågnede efter 12 timers søvn og følte sig udmattet og syg, tog hun beslutningen, selvom hun ikke havde et andet job på hånden.
- Jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Jeg kender de der unger. Jeg har haft deres søskende. Jeg ville gerne have dem. Det er skønne forældre, skønne unger - men jeg kommer ikke til at kunne give det, som jeg forbinder med en god lærer. Jeg skal gå for meget på kompromis. Jeg kunne mærke, jeg kommer ikke til at kunne løfte det her, det kan jeg simpelthen ikke, siger Katja Gottlieb til Fagbladet Folkeskolen.
Vil ikke sænke ambitionsniveauet
Da hun derefter lagde sin opsigelse på lederens bord, blev hun spurgt om hun ikke skulle sygemeldes eller have orlov. Men den vej havde hun ikke lyst til at gå.
- Jeg bliver hele tiden mødt af, at jeg må sætte ambitionsniveauet ned. Det kan man jo blive ved med, men det er ligesom en elastik - på et tidspunkt springer den. Hvis jeg bliver ved lige nu, så bliver jeg syg af det. Så jeg må træde ned og finde ud af, hvad jeg så kan gøre, siger Katja Gottlieb til Fagbladet Folkeskolen.
Hun opfordrer Kommunernes Landsforening til at passe på den skolekultur, vi har i Danmark, som hun mener har været med til at gøre danskerne til verdens lykkeligste folk. Ellers ender det med lærermangel som i Sverige, spår hun.
- Det er som at stå i en skyttegrav. Lederne gør, hvad de kan. Men man bliver konstant bombarderet med nye måder at gøre tingene på, skolestrukturændringer, læringsplatforme og meget mere. På tre år har lærerne på min skole fået nye initialer fire gange. Det er en lille ting, men der er bare intet af det nye, der når at rodfæste sig, siger Katja Gottlieb til Fagbladet Folkeskolen.
Hun håber, at folkeskolen igen en dag bliver et sted, hvor hun har plads til at være den gode lærer, hun gerne vil være.