I marts døde den 56-årige havnearbejder Preben "Sømand" Jensen, efter at have været syg i tre uger.
Det er forfærdeligt med uvisheden. Jeg vil bare gerne have et svar. Jeg kan ikke komme videre.
Han var på venteliste til en ny lever, men leveren kom aldrig, og familien valgte at slukke for respiratoren, da lægerne havde sagt, at der ikke var mere, de kunne gøre, skriver Aarhus Stiftstidende.
- En time før, vi havde slukket for respiratoren, fik vi svar på hans lever-biopsi. Og det var ikke autoimmun leverbetændelse, som vi havde troet. Biopsien viste, at det var toksin (gift, red), der var skyld i hans leversvigt. Det var altså pludselig et gift-dødsfald, siger Preben Sømand Jensens kæreste, Birgitte Gabriel, til Aarhus Stiftstidende.

Mens Preben Sømand var syg, blev Birgitte Gabriel kontaktet af kollegerne fra Aarhus Havn. De fortalte, at der var flere havnearbejdere, der havde problemer med leversygdomme i 90'erne.
Derfor bad hun om en obduktion.
- Fordi jeg har brug for svar, siger hun til Aarhus Stiftstidende.
Politi ind i sagen
Kort efter Preben Jensens død gik Københavns Politi ind i sagen.
Århus Stiftstidende har søgt om aktindsigt i sagen, men Københavns Politi kan ikke udlevere papirerne, fordi:
"der er tale om oplysninger om politiets efterforskning af et muligt strafbart forhold, og at sagen ikke kan anses som endeligt afsluttet," skriver Politiet til Aarhus Stfiftstidende.
Københavns Politi skriver, at efterforskningen er standset - men kan genoptages. Der er ikke rejst sigtelse i sagen.
Lang ventetid
I dag venter Preben Jensens kæreste og familie stadig på svar på obduktionen. Og hun kan komme til at vente længe endnu, forklarer hun til Avisen.dk.
- Jeg har fået at vide, at der går op til fire måneder, siger Birgitte Gabriel til Avisen.dk.
- Det er forfærdeligt med uvisheden. Jeg vil bare gerne have et svar. Jeg kan ikke komme videre.
Preben "Sømand" Jensen og Birgitte Gabriel sammen på ferie i USA. Foto: Birgitte Gabriel/Privat
Hun forklarer, at hun ikke kan forstå, hvordan hendes kæreste skulle være blevet forgiftet.
- Han var fuldstændig hysterisk med, hvad han puttede i munden og ma,d der bare tænkte på at blive for dårligt, blev kasseret.
Birgitte Gabriel var kæreste med Preben "Sømand" Jensen i syv år.