En gruppe amerikanske finansgribbe har forgæves forsøgt at afpresse DRC Congo en halv milliard kroner i forbindelse med eksotiske finansielle kunster.
Finansgribbene har købt et 30 år gammelt forfaldent congolesisk gældsbevis for 20 millioner kroner, og vil ville gennem internationale domstole tvinge staten Congo til at betale. Kravet er nu afvist.
Forsøg på at finde ud af, hvem der egentlig ejer miner i Congo, der indtjener milliarder, mislykkes stadig.
Gribbene
Bag det aktuelle angreb imod DR Congo står den amerikanske forretningsmand Peter Grossman fra firmaet FG Memisphere.
Finansgribbe, således kaldes de i branchen, opkøber gældsbeviser, der er nærmest umulige at få betalt for småpenge og gennemføre derefter gennem domstole inkasso.
Den afviste sag er imod et selskab kaldet Cécamines, der er en del af en selskab (GTL) registreret i skattelyet Jersey, der hører under den britiske krone. GTL driver et mineprojekt i Lubumbashi, Gongo.
Amerikanerne påstod ved domstolene i Jersey, at da Cécamines er ejet af staten DRC Congo, skulle staten betale gælden. De har tidligere, uden held, forsøgt sig ved domstole i Hong Kong.
Blotlagt
Sagen er usædvanlig i den forstand, at den er beskrevet af The Bureau of Investigative Journalism ved City University.
Men sagen imod Cécamines, der er et eksempel obskure finansaftaler i skattely, vækker opmærksomhed. Netop mineaftalerne i Congos urolige Katanga-provins har en lugt, som både non-profit organisationer som Global Witness og britiske politikere i bryder sig om.
Ingen ved rigtig, hvem der ejer hvad, og hvor pengene forsvinder hen. Et britisk parlamentsmedlem, Eric Joyce, mener, at der forsvinder mange milliarder kroner ud af lommerne på det congolesiske folk med ned i off shore skattely på denne måde.
Modsat er landet ikke selv friholdt for ansvar. Valutafonden afviste i juni at udbetale et lån på flere milliarder kroner til DR Congo, indtil Cécamines og andre dokumenterer, hvem der egentlig ejer de lukrative mineaktiviteter i landet. Det blev afvist.
Særlig domstol
Domstolen bag beslutningen imod gribbene kaldes ”The Privy Council”, Det er et særligt britisk organ, der består af rutinerede nuværende eller tidligere politikere fra parlamentet eller overhuset.
Sagen om finansgribbene forsøg på at plyndre den congolesiske stats var appelleret fra skattelyet Jersey. The Privy Council er rådgivende for Storbrittanien som stat og for dronningen. I gamle dage var det en slags højeste appelret for det britiske imperium.
I øvrigt har Storbritannien i 2010 lagt låg på størrelsen på beløb, som finansgribbe kan indkræve via landets domstole. Denne inkassoform har lagt store beløb til udviklingslandes statsgæld. Denne lovgivning gælder ikke Jersey.