De ansatte i Netto i Varde fik sig en brutal slutning på weekenden.
Søndag aften blev de nemlig ofrer for et røveri på deres arbejdsplads.
Klokken 21:45 stormede tre mænd unge mænd ind i butikken.
En af de tre røvere (C) blev stående ved indgangen, mens de to andre løb hen mod kassen.
Et af butikkens kameraer fangede forbrydelsen. Se overvågningsbillederne i bunden af artiklen.
Skub men ingen våben
De to skubbede den ansatte ved kasseapparatet væk og begyndte at tømme pengene over i en sort sæk.
På intet tidspunkt blev de ansatte truet med våben.
Da pengene var fyld i posen, løb de tre røvere væk i en ukendt retning.
Hjælp politiet
Kort efter røveriet fandt politiet beklædning på en sti mellem Sydslunden og Højgårdsparken omkring en kilometer fra Netto-butikken.
Hvis du har set noget, beder politiet dig om at ringe til lokalpolitiet i Varde på telefon 114.
Signalement
Røver A:
- 20-25 år
- 165 cm. høj
- er pinkel/almindelig af bygning
- taler dansk med udenlandsk accent
- var iført blå dynejakke med hætte, som var slået op over en hvid hue. Ansigtet havde han dækket med en sort maskering.
- var iført lyse joggingbukser, sorte handsker og sorte sko med hvide striber på ydersiden.
Røver B:
- 20-25 år
- 175 cm. høj
- er spinkel/almindelig af bygning
- taler dansk med udenlandsk accent
- var iført en sort jakke med en tynd hvid stribe over skulderen, og en hætte, der var slået op over hovedet
- havde maskeret ansigtet med et spraglet sort-hvid klæde.
- var iført sorte bukser og sorte sko
Røver C:
- var iført blåternet jakke med hætte, sort hue og mørke bukser



