De forlod Folketinget - se hvad de laver nu
Der var for alvor gang i svingdøren efter valget, hvor især De Konservative måtte se mange kolleger forsvinde ud af politik.
Anders Lind Jørgensen
Fra den ene dag til den anden sluttede livet for en række kendte folketingspolitikere, der ikke fik stemmer nok til at beholde kontoret på Christiansborg. Nu begynder det civile liv og det er en tung opstart for en række af de vragede politikere.
Trods en ministerpost, så tabte Charlotte Sahl Madsen i Sønderjylland til sin konservative kollega Mike Legarth. Til Ekstra Bladet siger den lige nu arbejdsløse eks-minister, at hun er få uger fra at kunne afsløre sit nye job. Foto: Videnskabsministeriet
Tage Leegaard var skolelærer inden han kom i Folketinget. Nu skal han igen undervise og det bliver ottende klasse, som får glæden af den konservative lærer i biologi, geografi og fysik, siger han til Ekstra Bladet. Foto: ft.dk
Socialdemokraternes Yildiz Akdogan blev udsat for religiøs chikane under valgkampen, men gav ikke op. Desværre blev det ikke til nok stemmer, så nu er hun jobsøgende.
"Jeg har besluttet mig for, at til og med nytår vil jeg tillade mig at være mor. Jeg har selvfølgelig stadig mine bestyrelsesposter, som jeg passer, men ellers skal min tid gå sammen med mine børn. Det er skønt at kunne være så meget sammen med dem," siger Charlotte Dyremose til Ekstra Bladet. Foto: Lars Krabbe
Vivi Kier måtte ligesom en stor flok af de konservative folketingsmedlemmer se valgkampens elendige resultat i øjnene. For tiden gør Kier hjemme i Odense og renser ovn og overvejer livet efter politik, siger hun til Ekstra Bladet.
Den fremtrædende Naser Khader har taget turen rundt i flere politiske partier, men endte hos De Konservative og der endte karrieren i Folketinget også. Det er endnu uvist, hvad Khader skal lave i det civile liv. Foto: Scanpix, Henning Bagger
Se næste billeder