Tusindvis af mennesker mangler en praktikplads for at kunne gøre deres uddannelse til faglært færdig. Sådan har situationen været i årevis.
Men nu er man i treparts-forhandlingerne mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere rykket vigtige skridt nærmere på en aftale om at fremskaffe mange flere elevpladser.
Det fortæller flere kilder tæt på forhandlingerne til Avisen.dk. Kilderne blandt både arbejdsgivere og fagbevægelse ønsker ikke at udtale sig til citat, mens de er i gang med forhandlingerne.
Efter alt at dømme er arbejdsgiverne blevet enige om, at der skal gives større økonomiske gulerødder til virksomheder, som tager elever. Og tilsvarende skal de virksomheder, som tager forholdsvis få elever, straffes hårdere økonomisk. Håbet er, at det vil få mange flere virksomheder til at åbne dørene for elever.
"Der er sendt hvid røg op fra arbejdsgiver-side i forhandlingerne," som en kilde tæt på forløbet udtrykker det.
Intens debat forud
Princippet om større gulerødder og mere pisk i forhold til at tage lærlinge har ellers været til intens debat blandt arbejdsgivernes organisationer i flere måneder.
På den ene side har håndværksmestre og entreprenører i Dansk Byggeri kæmpet for, at det skal være billigere at tage elever. Det vil byggebranchen komme til at nyde godt af, for her er man i forvejen flinke til at tage imod eleverne.
På den anden anden side har stået magtfulde Dansk Industri og dets produktionsvirksomheder. Her tager man forholdsvis få elever og vil ikke gøre det dyrere for virksomheder at undlade at oprette lærepladserne.
Klar besked
Nu hvor arbejdsgiverne er gået med på tanken om mere økonomisk gulerod/pisk, skal der findes en model for, hvordan det kan ske. Altså hvordan fordeler man regningen for at få flere penge til at belønne virksomheder, som er flinke til at tage elever?
Her er regeringen ifølge Avisen.dk's kilder kommet på banen med en model, som blev præsenteret ved det seneste trepartsmøde.
Modellen går ud på, at man opstiller nogle kriterier for, hvor mange elever virksomheder bør tage. Det gør man ud fra faktorer som, hvor mange ansatte, der er, samt virksomhedens branche og beliggenhed i landet.
- Målet med modellen er at gøre det meget tydeligt for arbejdsgiverne, hvor mange elever virksomhederne bør have. Og skære ud i pap hvad omkostningerne er ved at tage elever - eller lade være. Mere klar besked om det kan forhåbentlig få flere arbejdsgivere til at tage elever, siger en kilde.
Regeringens regnemodel kritiseres allerede nu for at være"utrolig kompliceret" og "bureaukratisk". Men alene det, at der er en model på forhandlingsbordet, er et skridt fremad mod en aftale.
Prestige for Løkke
Med arbejdsgiverne ombord har beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) en chance for under nye forhandlinger i august at lande en aftale om praktikpladser. Medmindre andre emner under treparts-forhandlingerne kaster grus i maskineriet.
En aftale om praktikpladser vil gøre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glad. Han har sat prestige i at få fremskaffet mange flere elevpladser. Han er gået så vidt som til at tale for at give alle elever på erhvervs-uddannelserne en garanti for, at de kan komme i praktik.
Jørn Neergard Larsen har ikke ønsket at udtale sig i forbindelse med denne artikel, da han betragter treparts-forhandlingerne som et fortroligt rum.
Læs Avisen.dk's tema om treparts-forhandlingerne her.