Hvert femte år udøver de europæiske indbyggere deres demokratiske pligt, når de stemmer til Europa-Parlamentsvalget. På mange måder ser verden imidlertid noget anderledes ud i år, end den gjorde ved det forrige valg i 2019.
Særligt lanceringen af kunstig intelligens i 2022 kan vise sig at ændre præmisserne for dette års Europa-parlamentsvalg, fordi det har gjort fabrikering af tekst samt billed- og videomateriale tilgængeligt for alle på et niveau, hvor det kan være meget vanskeligt at skille fakta fra fake news.
Begrebet fake news, der dækker over helt eller delvist fabrikeret nyhedsmateriale, der skal bruges til at sprede misinformation for at påvirke eksempelvis vælgere, er dog ikke nyt. Fake news er et ældre fænomen, men særligt under det amerikanske præsidentvalg i 2016, fik fake news online, og særligt på de sociale medier, en betydningsfuld rolle.
Derfor er det ikke nyt for vælgerne, at de skal navigere i misinformation, inden de sætter deres kryds, men den fart, hvormed den teknologiske udvikling har buldret derud af, særligt i løbet af de senere år, kan det være svært at være forberedt på.
Særligt udviklingen indenfor deepfakes, hvor man helt eller delvist fabrikerer personers ansigter og stemmer, er gået hurtigt, og på nuværende tidspunkt er deepfakes så overbevisende, at det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om ægte eller fabrikeret indhold. Og det er selvsagt problematisk, at man som vælger ikke ved med sikkerhed, hvem eller hvad, man stemmer på.
Kan AI anfægte den demokratiske legitimitet
Deepfakes er generelt et problematisk fænomen, som skaber udfordringer i forbindelse med svindel, misinformation og afpresning. Men jeg ser en ny og potentielt meget alvorlig problematik opstå i forbindelse med begivenheder såsom et demokratisk valg. For det er et grundlæggende princip for demokratiet, at vælgerne må stemme ud fra et oplyst grundlag.
Den demokratiske model hviler i sin grundidé på det faktum, at et uddannet og oplyst folk stemmer på baggrund af en åben og gennemskuelig proces. Men hvis folket i stedet træffer beslutninger på et fabrikeret eller iscenesat grundlag, som ikke er gennemskueligt eller sandfærdigt, så vil man nødvendigvis gå på kompromis med den demokratiske legitimitet.
Så hvis Europa-parlamentsvalget skal forløbe på demokratisk vis, så kræver det, at vælgerne træffer velinformerede og velovervejede beslutninger. Derfor er det vigtigt, at danskerne – og resten af Europa – gør deres forarbejde, inden de går mod urnerne den 9. juni.
Vær kritisk og stem på et sandfærdigt grundlag
Mår du støder på misinformation – for det gør du – så er der en række forholdsregler, som du kan bruge for at være sikker på, at du træffer dine beslutninger ud fra reelle, saglige nyheder og information er. Grundlæggende må du forholde dig kritisk overfor det, du ser og hører i perioden op til og under Europa-Parlamentsvalget - særligt på sociale medier. Hvis du støder på påstande eller udsagn, som overrasker dig, eller som du ikke kendte til, så er det altid klogt at faktatjekke dem mindst to andre steder, så du kan danne dig et nuanceret indtryk baseret på forskellige kilder.
Hvis du ser billedindhold i forbindelse med valget, som du mistænker for at være fabrikeret, kan du holde øje med særligt omridset af ansigter. Det er brugt, at man sætter et menneskes ansigt ind ovenpå et eksisterende eller AI-genereret billede, men ofte vil du kunne se det ved kanterne af det indsatte ansigt – ikke helt fjernt fra face swap, som du måske kender fra diverse apps. Ofte vil AI også have svært ved at gengive naturlige elementer såsom skygger eller lys hen over et motiv.
Støder du på videoindhold, kan du holde øje med kropssprog, der virker unaturligt, øjne der flakker eller stirrer mærkeligt og i det hele taget detaljer, som virker underlige eller forkerte. Du kan også holde øje med, om munden passer til de ord, du hører. Ofte vil AI nemlig have svært ved at matche mundens bevægelser nøjagtigt til det lydspor, som er sat på en video. Du kan også lytte efter, om stemmen i videoen er naturlig, eller om der er fejl i udtalelse eller intonation.
Så når du undersøger kandidaterne til det kommende EU-valg, så husk en god portion skeptisk, vær kildekritisk, se godt på billed- og videomateriale og brug din sunde fornuft.
Rigtig godt valg.
Martin Kraemer er it-sikkerhedsspecialist hos KnowBe4. Foto: Privat