Bakterien E.coli er fundet i det skiveskårne pølseprodukt Yayla Dilimli Sucuk.
Det oplyser Fødevarestyrelsen på vegne af Inter Dairy Food ApS i Brøndby.
Styrelsen advarer samtidig med, at indtage produktet, da E.coli ofte kan give akut maveinfektion med diarré, svære mavesmerter og opkast.
Styrelsen skriver i en pressemeddelelse, at "sygdommen går for det meste over i løbet af 5-10 dage. I enkelte tilfælde kan infektionen forværres med akut nyresvigt".
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge, skriver styrelsen videre.
Produktet tilbagekaldes derfor, og Fødevarestyrelsen råder derfor forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt - eller ganske simpelt smide det i skraldespanden.
Har du produktet liggende, så skal du kigge efter følgende data på indpakningen:
- Yayla Dilimli Sucuk
- Nettovægt: 200g
- Bedst før-dato: 23.02.2024
Her er produktet solgt:
- LygtenBazar ApS, Lygten 11, 2400 København NV
- Asia Bazar ApS, Hamletsgade 4 - 6, 2200 København N
- Ottoman Hvidovre ApS, Immerkær 27, 2650 Hvidovre
- Vestegnens Bazar Albertslund, Stationstorvet 3, 2620 Albertslund
- Super Center 1 ApS, Frederikssundsvej 34, 2400 København NV
(Foto: Fødevarestyrelsen)