Solhjulet A/S i Silkeborg tilbagekalder et parti speltmel fuldkornspasta. Produktet har et for højt indhold af meldrøjealkaloider, skriver Fødevarestyrelsen.
I tilbagekaldelsen står der blandt andet, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har foretaget en konkret risikovurdering og konkluderet, at det ikke kan udelukkes, at produktet udgør en sundhedsmæssig risiko.
Det drejer sig om følgende produkt, som er solgt i helsekostforretninger i perioden 19/11-2020 og 9/3-2021:
- Speltskruer fuldkorn Demeter
- Nettovægt: 500 gram
- Bedst før dato: 28/10/2022
- EAN stregkode nr.: 4024297060444
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Det er denne pasta som er kaldt tilbage. Solhjulet A/S