Socialdemokratiet stemte ikke for loven om den omstridte integrationsydelse, der er markant lavere end kontanthjælp.
Det fortæller Ane Halsboe-Jørgensen (S), der er midlertidig politisk ordfører for Socialdemokratiet.
- Vi er modstander af den form for politik. Vi synes ikke, det er den måde, man skal føre politik på i Danmark, for det betyder, at der er børn, der vokser op i fattigdom, siger hun til Avisen.dk.
Men selvom hun kritiserer integrationsydelsen, vil Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke svare på, om integrationsydelsen bliver fortid, hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste folketingsvalg.
- Når vi overtager igen, så ser vi på det samlede billede i forhold til, hvordan det hele er blevet lavet om under Løkke (statsminister Lars Løkke Rasmussen, red.). Hvad han ellers har lavet af ting, vi er uenige i, siger den midlertidige ordfører.
Uvist om S vil fjerne udskældt ydelse
Når Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke vil forholde sig til, om integrationsydelsen skal trækkes tilbage, er det fordi, hun ikke kender hverken økonomien eller det politiske klima efter næste valg, forklarer hun.
Det samme standpunkt har formanden for hendes parti.
Under Folketingets afslutningsdebat den 1. juni blev Mette Frederiksen (S) også spurgt om, hvorvidt hun vil afskaffe eller bevare integrationsydelsen.
Men fra talerstolen gav hun intet svar på, om integrationsydelsen skal fortsætte under en S-regering.
Absurd at danskere skal integreres
Avisen.dk har i sommerens løb beskrevet, hvordan reglerne om integrationsydelse har ramt et større antal danskere, der har det til fælles, at de i en periode flyttede til et andet land.
Pæredanske borgere er blevet tvunget fra kontanthjælp og over på integrationsydelse. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skønner, at det drejer sig om cirka 2.600 danske statsborgere.
Det er meningsløst, at der er danske statsborgere, som ender på integrationsydelse, mener Ane Halsboe-Jørgensen (S):
- Det er nogle absurde eksempler, jeg har set på det. Og jeg kan ikke forstå, at det ikke giver stof til eftertanke hos de politikere, som har været med til at indføre den her lov.
Avisen.dk skriver i dag, at flere EU-eksperter slår fast, at det kan være et udtryk for forskelsbehandling og i strid med EU-loven, når danske statsborgere er havnet på integrationsydelse.
Derfor er der brug for klarhed over, om de nye regler holder sig til EU-lovgivningen, påpeger eksperterne.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) ønsker ikke at kommentere, om der er behov for at få loven for en EU-domstol.
Ydelsen får ikke folk i job
Regeringen landede aftalen om integrationsydelsen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative.
- Jeg synes virkelig, at regeringen og Dansk Folkeparti burde se sig selv i spejlet og se, om de synes, at det her er den rigtige måde at føre politik på, siger Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Louise Schack Elholm, der er midlertidig politisk ordfører for Venstre, har tidligere sagt til Avisen.dk, at hovedformålet med integrationsydelsen er at få flygtninge og asylansøgere i arbejde.
Men ifølge Ane Halsboe-Jørgensen (S) er der ingen klare beviser for, at integrationsydelsen vil virke efter hensigten og sende en hel masse i arbejde. Derimod kan det få stor betydning for de berørte familier, påpeger hun.
- De steder, hvor familierne ikke har råd til dagen og vejen, er det noget af det, der gør en forskel i sådan et lille barneliv. Og det synes jeg virkelig, man burde tage seriøst som politiker, fastslår hun.