Der har været højtbelagt på de røde løbere op til påske, hvor prinsesse Isabellas 18-års fødselsdagsfest og dronning Margrethes lidt mere nedtonede 85-års fejring bød på to royale komsammener på en uge.
Også prins Joachims ældste sønner, Nikolai og Felix måtte i arbejdstøjet, der altså i dette tilfælde har krævet en del aktivitet i garderoben. De to unge Monpezart-grever har på Instagram delt lidt private billeder af deres forberedelser op til de store fester. Og dét vækker begejstring hos den ældste greves 135.000 følgere, hvor mange er lettere overraskede over at se de unge grever håndtere både strygejern og strygebræt med øvet hånd.
- Jeg havde ikke lige set for mig, at medlemmer af den kongelige familie lige strøg deres egen skjorte, men omvendt havde jeg nok heller ikke forestillet mig, at I bare havde en fuldtidsansat assistent, som en følger skriver, mens adskillige betoner, hvor stolte deres forældre og resten af den royale familie bør være over dem.
Se hele billedserien her: