Indien er i færd med at registrere alle landets 1,2 milliarder indbyggere på øjeniris og fingeraftryk for at bekæmpe fattigdom. Formålet er ikke at indføre en politistat, men Indien aner faktisk ikke, hvem der bor i nationen, og de er rent praktisk nærmest uden identitet.
Fattige lande har ikke CPR-numre og folkeregistre til at holde styr på sine borgere. Det betyder, at samfundet ikke kan give dem alle de services, folk har behov for og ret til. Når folk er registreret, også med navn og adresse, får de bevis for, at de eksisterer.
Bevægelighed af arbejdskraft i Indiens boomende økonomi vil blive meget lettere, hvis folk er registreret, hedder det.
Moderne samfund
Folk nu om stunder i det globaliserede samfund kan dårligt eksisterer uden at være registrerede som individder. Det er umuligt at stemme ved et moderne valg, uden en sikker identitet. Hvordan får man en mobiltelefon? Eller en bankkonto? Eller gratis services på hospitalet?
Indiens formål med at skabe verdens vildeste biomestriske database over alle sine borgere er at reducere ulighed og derved fattigdom. Hundredevis af millioner mennesker findes ikke i samfundets system og bliver i stigende grad ladt tilbage i udviklingen.
Naturligvis har folk eksisteret og lokalt været i stand til at modtage service på en klinik, hvor de er kendt eller modtage ydelser som nødhjælp. Men hvis de flytter til et andet sted i landet, mister de kostbar identitet. Millioner af fattige er derfor stavnsbundet til deres hjemegn.
Andre følger
I en artikel i the New York Times, beskrives hvordan korruption kan bekæmpes ved hjælp af samfundsregistret. Premierminister Singh har i forbindelse med Anne Hazares netop overståede sultestrejke fremhævet biometrikken som et værn imod tyveri af borgerne ydelser.
Teknisk er er registret kaldet Aadhaar i stand til at identificere enhver borger på 8 sekunder ved hjælp af billige håndholdte tingester forbundet til mobiltelefon netværk. Samtidig vil kastesystemets forbandelse af systematisk diskrimination ikke eksistere i Aadhaar.
Identitetsprojektet er især rettet imod de 400 millioner indere, som samfundets ekstremvækst har ladt tilbage i fattigdom. Filosofien ved den store database og det massive computersystem bagved er, at folk ikke mere behøver være offer for lokalt svig.
[pagebreak]Er på vej
Lige nu er der udstedt 30 millioner identiteter med 12-cifrede numre dokumenteret ved blandt andet folks øjeniris, der aldrig forandrer sig og er unik for alle mennesker. Prisen for at registre en person er 16 kroner.
Arbejdet gøres på moderne vis med et lille hold af særligt skrappe folk støttet af Indiens computerindustri og amerikanske eksperter. Arbejdet gøres af underleverandører. Folk kan nægte at deltage og selv tage konsekvensen.
Et lignende system er de amerikanske immigrationsmyndigheders database over alle rejsende til landet. Det har ”kun” 100 millioner menneskers iris med mere registreret.
Visionen
Kritikere har fremhævet, at den slags systemer kan misbruges. Streng lovgivning om beskyttelse af folk privatliv er stadig ikke vedtaget i Indien.
Tilhængere taler om en moderne digital infrastruktur, der vil gøre meget lettere. Drømmen er blandt meget andet, at bringe digitalt bankvæsen ud til Indiens 600.000 landsbyer. Kontanter vil med dette system pludselig herske i et samfund, hvor man ofte bytter fysiske ting og services.
Motoren bag Aadhaar er en mand med digitale muskler. I 1981 startede han med få tusind kroner en virksomhed ved navn Infosys. Det har i dag 1340.000 ansatte og omsætter for 175 milliarder kroner om året. Infosys' Nandan M. Nilekani er en legende indenfor teknologi, der nu arbejder for staten.