"Forelsket". Og "Når man mindst venter det".
Robert Hansen lagde ikke skjul på, at han var i ualmindeligt godt humør, da han for et par måneder siden postede et billede af sig selv i tæt omfavnelse med en blond skønhed ved navn Nanna Desiree Eltong Heding.
Men lykken er lunefuld og kærligheden kort. De to er ikke længere sammen.
Om de overhovedet nåede at være rigtigt kærester, sår hun nu også tvivl om. I en mail til Avisen.dk skriver Nanna Desiree Eltong Heding:
”Robert Hansen og jeg er ikke kærester, som i har skrevet! Vi har datet, det gør vi ikke længere, årsagen til, at jeg har droppet kontakten, er privat. Jeg ønsker Robert alt det bedste”.
Robert Hansen postede billedet af ham og Desiree i maj. Det er nu fjernet fra hans Instagram-profil.
40-årige Robert Hansen har tidligere dannet par Mira Wanting og senest Pernille Fredskild Thøgersen, som han har sønnen Hermann med.
Sådan så Robert Hansens Instagram-opslag ud. Det er siden blevet fjernet. Foto: Instagram