Foråret er på vej – og for otte heldige danskere springer det ikke bare ud med blomster og sol, men også med millioner på kontoen.
Især en dansker kan se frem til et svimlende millionbeløb fra Danske Spil.
Det fortæller spillemyndigheden i en pressemeddelelse.
Lørdagens lottotrækning sendte nemlig hele 18 millioner skattefri kroner til en afsindig heldig dansker, som har ramt alle syv vindertal.
Den heldige vinder, som har spillet med via mobilen, bor i Rosskilde Kommune.
Udover de 18 millioner deler Danske Spil yderligere én million kroner ud til syv heldige danskere.
To nye millionærer er fundet i Millionærchancen - den faste lodtrækning, hvor Danske Spil hver eneste uge finder to millionærer ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken.
De resterende fem nye millionærer har ramt heldet i Super Millionærchancen.
Se her, hvor lykken slog sig ned.
Millionærchancen
De heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften var:
- En heldig kunde fra Næstved kommune som har spillet med via sit abonnement.
- En kupon købt hos Pilersuisoq på Niels Egedesvej 7 i 3950 Assiaat.
Super Millionærchancen
Derudover var der fem heldige vindere af Super Millionærchancen, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden er med i lodtrækningen.
De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften var:
- En heldig kunde fra Haderslev Kommune, som har spillet med via sit abonnement.
- En heldig kunde fra Roskilde Kommune, som har spillet med via sit abonnement.
- En kupon købt hos Dagli'brugsen på Nylandsvej 12 i 4913 Horslunde. Kunden vandt yderligere 70 kr.
- En heldig kunde fra Malmø, som har spillet med via sit abonnement.
- En kupon købt hos Odinsgades Nærbutik på Odinsgade 4 i 8700 Horsens.