Du skal frem med den helt store tegnedreng, hvis du vil bo som en dansk popstjerne.
Den danske hit-mager Mads Langer har sat sin eksklusive villa i Hellerup til salg – og prisen er ikke for de små pengepunge.
For 42 millioner kroner kan du blive den nye ejer af den luksuriøse bolig nord for København.
Det fortæller Boliga.dk.
Mads Langer købte villaen i 2021 for 26 millioner kroner, og hvis salget går igennem til udbudsprisen, vil han altså kunne indkassere en boliggevinst på hele 16 millioner kroner – før eventuelle salgsomkostninger og renoveringer.
Mads Langer kan tjene kassen på boligsalget, Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Villaen, der er opført i 1910, har et boligareal på 301 kvadratmeter, en rummelig kælder på 122 kvadratmeter og ligger på en 714 kvadratmeter stor grund.
Den elegante bolig byder på otte værelser fordelt over to etager samt en garage på 25 kvadratmeter.
Du kan se meget mere lige her.