Indien forsøger nu at fjerne korrupte mellemmænd, så fattige kan få deres sociale ydelser. Hidtil har fattige, der skulle modtage offentlig hjælp, fået pengene udbetalt i kontanter. Imidlertid tog nogle af dem procenter eller hele beløbet; hvis de da ikke opfandt modtagere og stak pengene i egen lomme.
Derfor er landet gået i gang med et storslået forsøg, hvor pengene kan blive udbetalt direkte til. For at det kan lade sig gøre, skal folk have deres øjne scannet, fordi irisen virker lige så godt som et fingeraftryk. Hele 2,4 milliarder øjne skal således gennem en maskine og data lagres i systemet Aadhaar. Nu om stunder hedder det biometriske data.
I en del af indien, som forsøg, skal folk hente deres sociale ydelser i en bank, hvor de indentificerer sig med iris eller fingeraftryk. I sig selv er det en massiv forandring, fordi man i et land som Indien ikke aner, hvem der bor der.
Brasiliansk model
Indien er ikke det første land, der indser behovet for at vide, hvem folk er. Brasilien har med sit Bolsa Familia gennemført noget lignende, og det system krediteres som medansvarlig for at trække millioner ud af fattigdom. Ved hjælp af moderne identitetsoplysninger var det muligt at sende skolepenge og pensioner m.m. til 12 millioner borgere.
I indien indledes projektet i 20 af i alt 640 distrikter med “kun” 200.000 borgere. Målet er at nå 440 millioner fattige i Indien, oplydes nyhedsbureauet AP. Indtil videre har Brasiliens det største af den slags projekter, omend det nationale system Oportunidades blev opfundet i 2002 i Mexico.
Måske ikke overraskende mødes det storstilede projekt med forskellige former for kritik. Politiske modstandere mener, at regeringen på en eller anden måde kan udnytte det i den kommende valgkamp, og bekymringsindustrien er bekymret for folks privatliv.
Og ganske rigtigt er Indien bagud med lovgivning om beskyttelse af folks privatliv og sensitive data, som vil være at finde i databaserne. Også banksystemet, der skal distribuere pengene, er på ingen måde effektivt og mange steder findes det slet ikke. Indien har 600.000 landsbyer.
Moderne samfund
Som Avisen.dk skrev i september 2011 …
I det globaliserede samfund kan folk dårligt eksistere uden at være registrerede som individder. Det er umuligt at stemme ved et moderne valg, uden en sikker identitet. Hvordan får man en mobiltelefon? Eller en bankkonto? Eller gratis services på hospitalet?
Indiens formål med at skabe verdens vildeste biomestriske database over alle sine borgere er at reducere ulighed og derved fattigdom. Hundredevis af millioner mennesker findes ikke i samfundets system og bliver i stigende grad ladt tilbage i udviklingen.
Naturligvis har folk eksisteret og lokalt været i stand til at modtage service på en klinik, hvor de er kendt eller modtage ydelser som nødhjælp. Men hvis de flytter til et andet sted i landet, mister de kostbar identitet. Millioner af fattige er derfor stavnsbundet til deres hjemegn.
Og …
Tilhængere taler om en moderne digital infrastruktur, der vil gøre meget lettere. Drømmen er blandt meget andet, at bringe digitalt bankvæsen ud til Indiens 600.000 landsbyer. Kontanter vil med dette system pludselig herske i et samfund, hvor man ofte bytter fysiske ting og services.
Motoren bag Aadhaar er en mand med digitale muskler. I 1981 startede han med få tusind kroner en virksomhed ved navn Infosys. Det har i dag 1340.000 ansatte og omsætter for 175 milliarder kroner om året. Infosys’ Nandan M. Nilekani er en legende indenfor teknologi, der nu arbejder for staten.