Elever med særlige behov, som er blevet inkluderet i den almindelige folkeskole, får ikke den særlige støtte, som de har behov for. Det svarer 82 procent af lærerne i en ny undersøgelse.
Kommunerne anerkender, at der er problemer med inklusionen i folkeskolen, og de kendte faktisk allerede til problemets omfang.
For undersøgelsens konklusioner minder meget om det, man kom frem til, da hele inklusionsindsatsen sidste år var igennem et eftersyn, erkender Peter Pannula Toft, der er kontorchef i KL's kontor for Børn og Folkeskole.
- Oplysningerne fra den analyse kender vi faktisk godt til fra den afrapportering, der lå fra inklusionseftersynet for et år siden. At der netop er nogle elever, som ikke får den støtte, de har behov for. Der tænker vi jo, at det må vi kunne gøre bedre, end det vi gør i dag, siger Peter Pannula Toft.
Det er fem år siden, man begyndte at inkludere de her elever i folkeskolen, kunne man ikke godt forvente, at det stod lidt bedre til nu?
- Jo, derfor er jeg også glad for, at KL lige nu overtager formandskabet for opfølgning på inklusionseftersynet, så vi kan komme videre og ud over stepperne med anbefalingerne, så det kan komme børnene til gode. Det tager vi meget alvorligt, og det vil vi begynde på allerede efter sommerferien.
Hvad er der sket det seneste år, siden de anbefalinger kom?
- Desværre alt for lidt.
Er det ikke kommunerne, der skal stå for at føre anbefalingerne ud i praksis?
- Jo, og det er der også nogle kommuner, der har arbejdet med. Vi har ansvarlige kommuner, skoleledere og personale rundt om i alle vores kommunerne. Det er ikke sådan, at man har siddet på hænderne. Man har arbejdet seriøst med det her ude lokalt. Men analysen viser bare, at vi må kunne gøre det bedre.
Lærerne peger på, at økonomien og ressourcerne ikke er til det. Tænker du, at alt det her er noget, der kan klares inden for de økonomiske rammer, som folkeskolen har i dag?
- Ja, det tænker jeg, at det er. Vores vurdering er, at det kan man godt arbejde med inden for den nuværende økonomiske ramme. Men det kræver et stærkt fokus fra forvaltningens side og ude på den enkelte skole. Har vi de rigtige kompetencer, hvordan er samspillet imellem lærere og pædagoger, hvordan er samarbejdet med den pædagogiske og psykologiske rådgivning? Det skal den faglige ledelse sætte fokus på.
Når børn med diagnoser ikke trives i de almindelige klasser, kan det få store konsekvenser for såvel børn som voksne.
I halvdelen af de sager, hvor Arbejdstilsynet sidste år gav almindelige folkeskoler et påbud for vold, forklarede lærerne og skolelederne, at voldsepisoderne udspringer af, at de har svært ved at inkludere de mange børn med særlige behov og diagnoser som ADHD, Autisme og Tourette Syndrom.
Læs hele Avisen.dk' tema om vold mod folkeskolelærere her.