83-årige Ulf Pilgaard og hans 24 år yngre kæreste, Annette Bavnhøj, er på jagt efter et sted at holde ferie.
Det skriver Annette Bavnhøj på Facebook søndag formiddag.
Og ferien skal holdes i Danmark.
"Søges: Sommerhus uge 29 eller 30 gerne tæt på Strand. To soveværelser til os to", står der i opslaget i gruppen Sommerhusudlejning.
Opslaget er prydet med et billedet af det lykkelige par.
Det skal nok lykkes dem at få ønsket opfyldt. I skrivende stund er det nemlig strømmet ind med tilbud fra Blokhus i Vendsyssel til Rømø og Hasmark på Nordfyn.
Ulf Pilgaard mistede i 2016 sin hustru Gitte gennem 46 år, og i 2021 dukkede sygeplejersken Annette Bavnhøj op i revy-ikonets liv.