Artiklen opdateres ...
Først på eftermiddagen torsdag hersker der en kaotisk stemning ved Studiestræde i det indre København.
En større kran er væltet ned over et tag, og et større område er afspærret på grund af nedstyrtningsfare.
Det oplyser blandt andre P4 Trafik.
Hændelsen kan give massive trafikale udfordringer i området torsdag eftermiddag. Ifølge Vejdirektoratet spærrer oprydningsarbejdet for trafikken i retning mod Amager - cyklister kan passere Børsgade mellem Holmens Kanal og Børsbroen.
Anmeldelsen tikkede ind klokken 11.41, og Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at kranen ligger på taget af en bygning, og det skaber en risiko for, at der kan falde ting ned.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne, og det er endnu uvist, hvad der fik kranen til at vælte.