Seks jobs, der er forfærdelige i sommervarmen
Hvis du sidder på et kontor uden aircondition og brokker dig over varmen, er her seks jobs, hvor sommervarmen med garanti vil føles endnu værre. Det skriver Work Blog.
Avisen.dk's redaktion
Med en varmebølge på vej er et job, hvor man er udklædt som en bamse, der optræder for børn, ikke lige sagen. Her bliver den engelske figur Iggle Piggle nedkølet backstage under en varm dag. Og en nedkøling er vist nødvendig! Foto: Work blog, theguardian.com
Som dyrepasser i Zoologisk Have er man iført solidt arbejdstøj og støvler. Som dyrepasser er der masser af fysisk hårdt arbejde og i sommervarmen er der ofte endnu mere at lave end normalt. Der er flere gæster, og dyrene skal beskyttes mod at blive solbrændt. Foto: Work blog, theguardian.com
En stålarbejder er iført læderjakke, sikkerhedshjelm og -maske, briller og sikkerhedsstøvler, som skal bekytte arbejderen mod den høje varme på op til 200 grader og gnister fra arbejdet. Men varmen fra dragten slipper stålarbejderen ikke helt for. Foto: Work blog, theguardian.com
Frugtplukker - mange har prøvet det i deres unge år, og i disse varme dage er det ikke blevet sjovere at være frugtplukker. Dagene starter meget tidligt om morgenen og står på hårdt fysisk arbejde for frugtplukkerne, som ofte står foroverbøjet det meste af dagen. Til at gøre jobbet endnu varmere er plantagerne eller markerne ofte dækket med et sort lag plastisk, som får temperaturerne til at stige med omkring tre grader. Foto: Work blog, theguardian.com
Asfaltarbejdere har det også varmt i øjeblikket. Massive støvler, hjelm og sikkerhedsbriller er en del af arbejdsuniformen. Hele kroppen skal dækkes, så man ikke brænder sig på den varme asfalt, mens man lægger den. Asfalten er omkring 120 grader varm, når den lægges. Om sommeren tager det længere tid at lægge asfalten, da den skal tørre af sig selv, og den varme luft hjælper ikke til på tørringen. Foto: Colourbox
Et job som kloakarbejder hører også til listen med jobs, der er hårde i sommermånederne. Handsker og sikkerhedsbriller er en del af udstyret. Det fysisk hårde arbejde bliver endnu hårdere i den bagende sol. Men det værste er lugten, som varmen fører med sig. I tørt, varmt vejr forværres lugten. Foto: Colourbox