Se her, hvad du får i julegave af din chef
Chefer forkæler med gigantiske vingummibamser, saml-selv-hvaler, danskhed og chokolade på nødderne.
Eline Svendsen
Selvom firmaer er blevet mere nærige med julegaven, vælger de fleste stadig at forkæle medarbejderne med en gave inden juleferien. Vi har spurgt dem, der leverer firmajulegaverne, hvad der ligger højt på chefernes indkøbsliste i år.
Georg er Gud. I hvert fald er Georg Jensens lysestager populær, når chefen svinger dankortet. "Virksomhederne vælger tit noget klassisk til julegaven, og samtidig noget, medarbejderne måske ikke lige går ud og køber til sig selv," siger direktør i Kaare Design Pia Marie Schougaard. Foto udlånt af www.kaaredesign.dk
Har du altid drømt om at samle din egen hval? Det får du måske mulighed for i år. Denne puslespilshval fra TripTrap er også tit at finde i chefens gavesæk, siger Claus Bach fra Bach Promotion. Foto udlånt af www.bach-promotion.dk
Eller hvad med et par hjemmesutter, som du kan smække i mikrooven? CoolStuff er eksperter i finurlige gaver, og netop disse bag-selv-tøfler bliver der solgt mange af til firmaer i år. Foto udlånt af www.coolstuff.dk
"Hvis der er én ting, mine medarbejdere i hvert fald ikke gider, er det at røre i sovsen!" Sådan synes mange chefer at tænke. I hvert fald er denne automatiske sovsepisker blandt de mest solgte firmajulegaver på CoolStuff. Foto udlånt af www.coolstuff.dk
Uh! En del chefer har valgt at lade den buttede sekretærs vådeste drøm gå i opfyldelse. Mange firmaer giver nemlig denne chokoladefontæne fra CoolStuff i julegave til medarbejderne. Foto udlånt af www.coolstuff.dk
Og så er der de chefer, der gerne vil sørge for behagelig afslapning til medarbejderne. Endnu en populær firmajulegave fra CoolStuff: Tæppet med ærmer, så du kan sidde og hygge i sofaen med tæppet over dig, samtidig med at du frit kan bruge hænderne. Foto udlånt af www.coolstuff.dk
Se næste billeder