Se de arbejdsskader, du ikke får en krone for
Bliver du syg af at gå på arbejde? Det er arbejdsskadestyrelsen ikke altid enig med dig i.
Eline Svendsen
Hvis du får hovedpine eller en vanskabt baby, kan du ikke skyde skylden på jobbet. Visse sygdomme bliver nemlig aldrig anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen.
Og så er der de sygdomme, hvor den beskidte pegefinger næsten altid peger på arbejdet som synderen.
1. Fosterskader. Det kan være frygteligt at opdage, at ønskebarnet er født
med misdannelser. Men ifølge arbejdsskadestyrelsen er det nu om dage ikke
arbejdet, som er skyld i det.
”Typisk er man ikke udsat for påvirkninger i sit arbejde i
dagens Danmark, der gør, at man får skade på fosteret,” siger Rikke Nissen fra
arbejdsskadestyrelsen.
Colourbox
Hvert år kommer der et par anmeldelser om fosterskader, men siden 1995 har styrelsen kun én gang anerkendt, at arbejdet var skyld i skader på det ufødte barn. Det skete i 2003, hvor en enkelt fik medhold. Colourbox
2. Blod- og stofskiftesygdomme. Igen en type sygdom, hvor det yderst sjældent anerkendes, at
arbejdet har skylden. Bedre forhold og sikkerhed gør, at man ikke længere
risikerer at blive smittet med for eksempel tuberkulose og leverbetændelse i
sit arbejde, som netop giver denne type sygdomme.
Ikke desto mindre er der hvert år nogen, som anmelder blod-
og stofskiftesygdomme til arbejdsskadestyrelsen, men sidste år fik alle afslag.
Jens Panduro / Polfoto
3. Fodsygdomme. Sikkerhedssko kan ikke kun give svedige, sure tæer. De kan også resultere i hælsporer og andre fodproblemer.
”Vi har ind imellem anerkendt hælsporer som arbejdsbetingede sygdomme, efter folk har gået langt i sikkerhedssko eller et andet fodtøj, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed. Men generelt er det meget få sygdomme, man får i fødderne af at gå på arbejde,” fortæller Rikke Nissen.
KIRKHOLT PHOTO / Polfoto
Sidste år anmeldte 68 mennesker fodproblemer til arbejdsskadestyrelsen, men ingen blev anerkendt. Ved fodproblemer er det medarbejderen, som skal bevise, at arbejdet har skylden. Colourbox
4. Myoser. Er du øm i nakke og skuldre? Så er du næppe alene. Mange mennesker lider af myoser, især hvis de arbejder med pleje, rengøring eller står ved en maskine. Alligevel anerkendes myoser ikke som arbejdsskade. Sidste år kom der 53 anmeldelser, men ingen blev anerkendt. Colourbox
Se næste billeder