Hvis regeringen vil sætte boligydelsen ned fra 1. januar, så bliver Udbetaling Danmark nødt til at administrere efter regler, som ikke er vedtaget.
Sådan det lød fra Ældre Sagen i et høringssvar fra 25. november.
Dermed var regeringen advaret om, at den hurtige indførelse af lavere boligydelse afhang af, at Udbetaling Danmark tog forskud på at administrere efter regler, som ikke var vedtaget.
I høringssvaret skriver Ældre Sagen:
- Ældre Sagen skal afslutningsvis udtrykke sin bekymring for, at flere elementer i lovforslaget har virkning fra 1. januar 2016.
- Hvis de boligstøttemeddelelser, der sendes til pensionisterne ved årets begyndelse, skal være korrekte, må det, så vidt vi kan se, forudsætte, at Udbetaling Danmark begynder at beregne boligydelsen med de nye satser, før lovforslaget er vedtaget, skriver Ældre Sagen.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V), som modtog høringssvaret, afviste dog bekymringen fra Ældre Sagen.
I et såkaldt høringsnotat fra 3. december, hvor ministeren svarer på bekymringerne i de indkomne høringssvar, skriver beskæftigelsesministeren, at der er taget højde for udfordringerne.
- I forhold til Ældre Sagens bemærkning vedrørende lovforslagets ikraftrædelsesdato bemærkes det, at der med de valgte datoer er taget højde for de udfordringer, som Ældre Sagen nævner, siger Jørn Neergaard.
Ministeren skrev sit svar ud fra den forudsætning, at lovforslaget blev vedtaget. Det gjorde det som bekendt ikke, da de blå partier tirsdag aften blev enige om at udskyde aftalen til næste år.
Dermed har Udbetaling Danmark administreret efter regler, som ikke er vedtaget. Det vil berøre 325.000 danskere, som får udbetalt lavere boligydelse i januar. Pengene vil dog blive udbetalt senest til februar, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen afviser, at han var orienteret og nedtoner sagen.
Ældre Sagen advarede mod det i et høringssvar i november. Har du ikke læst det?
- Jamen altså, hør nu her. Det her er jo en praktisk foranstaltning. Jeg har også interesseret mig for det spørgsmål, der blev rejst, om hvordan man kan administrere efter en lov, der ikke er blevet vedtaget.
- Der siger man så, at det er almindelig praksis både på skat og andre områder, at man indretter systemerne efter det, siger Claus Hjort Frederiksen.
I 2009 fik daværende skatteminister Kristian Jensen (V) dog en næse for en sag, der har visse lighedstræk med sagen om boligydelsen.
Kristian Jensen erkendte selv, at det var et brud på grundloven, da Skatteministeriet i 2009 administrerede efter en lovgivning, som endnu ikke var vedtaget i Folketinget.
Sagen begyndte, da VK-regeringen 20. februar 2009 fremlagde en hjælpepakke, der skulle lette byrderne for erhvervslivet ved at udskyde fristerne for betaling af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.
Men allerede inden reglerne var vedtaget i Folketinget, begyndte Skatteministeriet at administrere efter reglerne. Det udløste i maj 2009 "stærk kritik" af skatteministeren fra Folketingets Udvalg for Forretningsorden.
/ritzau/