Det er faktisk rart at være på dagpenge. Det synes Nicolai Arentz Larsen i hvert fald. Han er bestyrelsesmedlem i HK Ungdom Hovedstaden. Og så er han ledig og på dagpenge - hvilket han rent faktisk nyder. Det skriver om i dag i et debatindlæg i dagbladet Politiken.
- Det gør jeg ikke, fordi jeg er doven eller bare ikke gider at arbejde; det gør jeg, fordi jeg egentlig synes, at det er o.k. lige at tage et pusterum. Pusterummet er for mig et tidspunkt i mit liv, hvor jeg kan reflektere over, hvad jeg egentlig har lyst til at lave, og hvilket job jeg ønsker i fremtiden, skriver den unge debattør, som ikke vil tage et hvilken som helst job.
Han vil have et, som han synes er sjovt - og som han mener, han er god til.
På Avisen.dk's Facebook-side bliver hans udmelding debatteret flittigt af læserne, og de er langt fra enige.
Hanne begynder ligefrem at knurre: "Du skulle skamme dig, du er ung og frisk og kan nemt søge andet job, selv om du har et ... Du gør det ikke nemmere for andre, der jager timer, så vi ikke falder ud af systemet. Grrr," skriver hun.
(artiklen fortsætter under updaten)
Debattør og dagpengemodtager Nicolai Arentz Larsen deler i et debatindlæg nogle ret så opsigtsvækkende holdninger. Hvad synes du om hans pointer?
Posted by Avisen.dk on 14. september 2015
Lisa er nogenlunde af samme holdning: "Han er ikke for klog - på alle planer. Nu har han i fuld offentlighed opfordret A-kassen og Jobcentret til at sende ham i aktivering i morgen, skriver hun.
Men Lykke kan godt forstå den unge mand: "Hvis ellers han opfylder betingelserne for at få dagpenge/arbejde, så er det da fint, at han nyder at kunne tænke sig om for at kunne tage et langtidsholdbart valg omkring sin fremtid på arbejdsmarkedet. Hvorfor skal vi absolut gå og slå os selv i hovedet, fordi vi ønsker at leve fremfor bare at overleve. Desuden er dagpenge en forsikring man selv indbetaler til," skriver hun.
Samme pointe har Sandra: "Man betaler trods alt selv til dagpengene via a-kasse, så synes egentligt at så længe han søger jobs så er det ok at nyde det midlertidige pusterum. Man bliver alligevel hurtigt træt af at gå hjemme."
Benny er til gengæld kritisk, og han langer ud efter Nicolai Arentz Larsen med denne svada: " Det er typer som dig der er med til at forringe dagpengene så man til sidst ikke kan leve af dem , hvis du vil have en periode uden pligter , så tag en periode uden forsørgelse."