Max redder dagen! En to år gammel schæferhund var lige "trådt i tjeneste" forleden, da den blev en helt. Den fandt nemlig en mor og hendes barn, som i to dage havde været sporløst forsvundne.
Politiet i Wales i England havde forgæves ledt efter mor og barn, efter hun ikke var blevet set eller hørt fra i over to dage. Hendes mobiltelefon var død, og hendes bil blev fundet ved en øde bjergvej i et ufremkommeligt område. Men de kunne ikke lokalisere hende.
Så kom Max til, og hundens skarpe næse og sporingsevner gav pote (!), da den efter halvanden time fik sin herre på rette vej i en helt modsat retning.
Her fandt man den unge mor og barnet oppe ved en stejl kløft, hvor hun havde siddet fanget længe på toppen og råbt efter hjælp.
- Heldigvis var de ok., men lidt forkomne og kolde efter at have vandret rundt i to dage og til sidst været fanget uden at kunne komme frem eller tilbage, fortæller politiinspektør Jonathan Rees-Jones til People.
- Jeg var så imponeret over, hvor sikker Max var og hele tiden ville have mig i en bestemt retning, fortæller dens herre Pete Lloyd, som også er rimelig ny i politiet, da blev ansat i februar.
Kvinden og hendes familie sender nok både nogle kærlige tanker og måske et kødben til ugens helt Max.
Pete Lloyd med sin hund Max. Dyfed-Powys Police