Halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningsperioden har ikke fået danskerne til at flygte fra a-kasserne.
2.014.000 danskere var ved årsskiftet medlemmer af en a-kasse, skriver Politiken.
Det er knap 17.000 færre end et år tidligere, men andelen af lønmodtagere, som betaler kontingent til en a-kasse, var præcis den samme i december 2013 som i julemåneden året før: 72 procent.
I 2013 mistede 34.000 danskere ellers retten til at modtage dagpenge i kølvandet på forringelserne af dagpengesystemet.
Yderligere op mod 30.000 skønnes at miste retten til dagpenge frem til årsskiftet 2015-16, vurderer a-kassernes organisation, AK-Samvirke, men det har ikke påvirket lysten til at være medlem af en a-kasse. Tallene fra december 2013 er de seneste, men i AK-Samvirke lyder vurderingen, at billedet er det samme i 2014.
Her er der glæde over, at det trods forringelserne er lykkedes at fastholde medlemstallet.
- Hvis et "produkt" bliver ringere, så var det jo nærliggende at tænke sig, at færre ville betale for det, siger direktør Verner Sand Kirk, AK-Samvirke, til Politiken.
Perioden, hvor arbejdsløse kan få dagpenge, er blevet sat ned fra 4 til 2 år, og det er blevet gjort vanskeligere at genoptjene retten til dagpenge. Det kræver nu 52 ugers arbejde inden for 3 år, hvis man skal være berettiget til at modtage dagpenge, mens det tidligere blot krævede 26 ugers arbejde.
- Der er to tendenser, som trækker i hver sin retning. På den ene side bliver "produktet" ringere, men på den anden side er risikoen for at blive ledig steget under krisen. Det er trods alt bedre at få godt 17.000 kroner om måneden i understøttelse end ingenting. Ikke alle kan jo være sikre på at kunne få kontanthjælp, hvis de bliver arbejdsløse, siger Sand Kirk til Politiken.