Det vil koste lærerjob, hvis regeringen gennemtvinger, at en større del af arbejdstiden bliver brugt på undervisning.
Det frygter rektorer rundt omkring på landet gymnasier, viser en rundringning foretaget af Avisen.dk.
”Det giver sig selv. På en skole som vores kan det få den konsekvens, at vi skal afskedige lærere,” lyder det blandt andet fra en rektor på et jysk gymnasium.
Ingen af rektorerne ønsker at stå offentligt frem med deres bekymringer, da emnet er en varm politisk kartoffel midt i overenskomstforhandlingerne.
Fem ud af seks gymnasier, som Avisen.dk har talt med, fortæller uafhængigt af hinanden, at de forventer at spare på antallet af lærere, hvis forslaget vedtages. Nogle rektorer vil være nødt til at fyre, mens andre vil lade være med at forlænge årsvikarer og ansætte nye.
Det bliver sværere for nyuddannede
Regeringen har længe barslet med et forslag om, at gymnasielærere skal undervise mere og forberede sig mindre. Det forventes at blive vedtaget i overenskomstforhandlingerne, som kører i disse dage.
Men nu viser det sig, at forslaget kan koste job eller bevirke, at det bliver endnu sværere for nyuddannede at få arbejde som gymnasielærer.
Når hver lærer skal undervise mere, samtidig med at eleverne ikke skal gå mere i skole, er den logiske konsekvens nemlig, at hver skole kan nøjes med færre lærere.
Flere af rektorerne frygter, at forslaget er en skjult spareøvelse fra regeringens side.
”Vi har da mistanke om, at der er en skjult dagsorden, for det kan godt ligne en spareøvelse. Det er klart, at hvis vi skal have flere katedertimer ud af hver enkelt lærer, vil der være behov for færre lærere," siger en rektor.
En rektor fra Region Hovedstaden tror, det både bliver en omfordeling og en nedskæring.
"Vi får mulighed for at fordele ressourcerne på en bedre måde, men jeg er også sikker på, at det, vi sparer, får vi ikke lov til at beholde," siger han.
Samtidig er man også flere steder bange for, at det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen og dermed eleverne.
Besparelserne kommer, hvis de kommer
I rektorforeningen er man ikke så pessimistiske.
Forslaget handler ikke om at skære ned på antallet af lærere, siger formand Jens Boe Nielsen.
"Jeg har tiltro til både den forrige og nuværende regering, og jeg tror ikke på konspirationsteorier om, at formålet skulle være at spare. Tværtimod får vi mulighed for at komme væk fra en kassetænkning," siger han.
Han tror, bekymringen kommer af, at mange lærere føler sig under angreb, hvilket han godt kan forstå.
Om der kommer besparelser i fremtiden kan han ikke forudsige.
"Hvis de kommer, sker det uanset hvad. Det har ikke noget med overenskomsten at gøre. Og hvis det sker, må gymnasierne håndtere det til den tid," siger Jens Boe Nielsen.
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening ønsker ikke at udtale sig midt i overenskomstforhandlingerne. Men han har tidligere sagt til deres fagblad, at regeringen bør stå ved, at forslaget handler om at spare og effektivisere.
Rektorerne forventer, at forslaget først vil få indflydelse fra skoleåret 2014-2015.