Der er højt til loftet på stormesterkontoret i frimurerlogen i København. Et stort skrivebord, glasmontre med ordener og medaljer, malerier på væggene.
- Det er samme kontor, som Christian X brugte, fortæller Walter Schwartz, overlæge på Odense Universitetshospital.
Dronning Margrethes farfar kom også her i Frimurerordenens stamhus på Blegdamsvej. Som flere andre af Danmarks konger var Christian X frimurer og stormester, altså leder af ordenen i Danmark.
Det er en skam
Dronning Margrethe har ikke haft mulighed for at blive stormester.
- For at komme med i frimurerordenen er der to krav: Man skal være mand, og man skal være døbt, siger stormester Schwartz.
Heller ingen af de mandlige repræsentanter for kongefamilien er frimurere, og ordenen ser gerne, at det ændres.
- Det er en skam, at ingen i det nuværende kongehus er med, siger Schwartz.
Ritzau har besøgt stormesteren i anledning af, at Frimurerordenen lørdag fejrer sin 300 års fødselsdag.
Kendte frimurere: Fra konger til komikere
Ry om stor magt
24. juni 1717 mødtes lederne af fire loger på en kro i London og dannede den første storloge. Organiseret frimureri var født.
Denne loge har i øvrigt en kongelig stormester, nemlig prins Edward, hertugen af Kent.
Også Prins Philip, gift med Storbritanniens dronning Elizabeth, er frimurer.
I Danmark kom første loge først i 1743.
Frimurerordenen har i årevis haft ry for at være lukket. Det har givet grobund for konspirationer om stor magt. Om at samfundets ledende mænd i hemmelighed træffer beslutninger i loger. Men det afviser ordenens ledere og siger, at der er kommet mere åbenhed.
- Det eneste hemmelige er vores ritualer, der bruges, når en logebror skal rykkes op til en ny grad, siger tidligere medlem af Folketinget for Centrumdemokraterne Peter Duetoft, der er en af lederne af logen i København.
Faldende medlemstal
Et af ordenens nuværende problemer er antallet af logebrødre. Der kom mange medlemmer efter Anden Verdenskrig, men de falder hastigt fra i disse år.
- Medlemstallet er faldet i de senere år, men nu ser det ud til, at faldet er bremset. Vi begynder igen at blive flere. Vi er omkring 8500 frimurere i Danmark, siger Duetoft.
Man kan ikke bare melde sig ind. Logen bestemmer, hvem der skal være medlem, men Duetoft siger, at logen også er blevet mere opsøgende.
- Vi holder foredrag på biblioteker blandt andet, og flere og flere mennesker henvender sig for at høre mere om, hvad det egentlig vil sige at være frimurer.
* Murerlaug opstod blandt håndværkere og arkitekter, som byggede de europæiske katedraler i Middelalderen. De bevarede deres særlige ekspertise i laugene.
* I oplysningstiden søgte fritænkere mod de lukkede laug. Her kunne de frit afprøve deres tanker uden magthavernes viden.
* 24. juni 1717 mødtes lederne af fire laug på kroen Goose and Gridiron i London. De dannede den første Grand Lodge. Organiseret frimureri blev født.
* Da Storbritannien fik kolonier, tog briterne frimureri med sig ud i verden.
* Den katolske kirke forfulgte tidligere frimurerne. Nazisterne var også efter dem.
* Frimurerne siger, at logens formål er at gøre mænd til bedre mennesker via moral, klogskab og filosofi.
* Der er omkring seks millioner frimurere i verden. I Storbritannien er der 200.000.
* I 1743 kom ordenen til Danmark, hvor der i dag er 8500 frimurere.
* De er tilknyttet knap 50 loger i hele landet.
* Logen i Danmark fungerer efter det svenske system, der har 11 grader. Kravet til logebrødre i dette system er, at de skal være døbt.
* Ellers er kravet som i logen i London: Kun mænd kan blive frimurere, og man skal tro på en højere magt.
Kilder: ugle.org.uk, ddfo.dk.
UDVID 
/ritzau/