Det er et hårrejsende scenarie som i øjeblikket deles på de sociale medier fra den nordnorske kystby Alta.
Her tog et jordskred på sin vej flere huse med sig ud i havet.
På en video ser man, hvordan det vilde naturfænomen ustoppeligt og langsomt trækker et større område med to huse med sig for, at forsvinde i vandet.
Det er dramatiske billeder og meldingerne fra området er heldigvis, at ingen personer eller dyr er kommet til skade.
Meldingen om jordskredet kom klokken 15.45 onsdag eftermiddag, og ifølge det norske nyhedsbureau NTB gik det ud over to huse, en hytte, nogle bådhuse og skure. Derudover er en bil trukket ud i havet.
Landmålingsvirksomheden RigelMap har haft en drone i luften og her fremgår tydeligt, hvor dramatisk det har været (se video herunder).
På billederne flyder huse og bygninger i vandet, mens flere huse står faretruende nær jordskredet. Blandt andet står et hus undermineret og hænger faretruende på en kant.
De norske myndigheder vil ikke afvise, at der kan komme flere jordskred. Man anser det dog sandsynligheden for at være lille, men opfordrer borgerne til at kontakte kommunen, hvis de opdager ændringer i terrænet.
(Foto: Jan Egil Bakkeby/Reuters/Ritzau Scanpix)
(Foto: Jan Egil Bakkeby/Reuters/Ritzau Scanpix)