På trods af både video og vellignende overvågningsbilleder er det endnu ikke lykkedes for politiet, at få fingre i to yngre mænd.
I begyndelsen af marts stjal de både computere, mobiltelefoner og høretelefoner fra elever på en efterskole.
Ved 21-tiden fredag den 6. marts fandt to mænd en åben dør på Levring Efterskole ved Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg.
Og mens eleverne var samlet i skolens fællesrum var de inde på ni af skolens elevværelser, hvor de blandt andet stjal computere, mobiltelefoner og airpods.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi efterlysning skete tyveriet i et tidsrum på tyve minutter – fra klokken 21.10 til 21.30.
De to mænd beskrives således:
A
• Mand
• 20-25 år
• Dansk af udseende
• Almindeligt bygget
• Kort, mørkt hår med sideskilning i venstre side
• Mørkt skæg omkring munden
• Havde mørkeblå dynejakke med hætte på
• Havde en sort taske med.
B
• Mand
• 20-25 år
• Dansk af udseende
• Almindeligt bygget
• Lyst, kraftigt hår (muligvis paryk)
• Havde sort fleecejakke og grå joggingbukser på
• Havde en sort sportstaske med.
Eventuelle oplysninger i sagen til politiet på 114.
Gerningsmand A.
Gerningsmand A.
Gerningsmand B.
Gerningsmand B.